Nyheder24.dk
Forside Nyheder To mennesker dræbt under voldsom storm: Nu kommer ny skræmmende...

To mennesker dræbt under voldsom storm: Nu kommer ny skræmmende advarsel

Storm, DMI, Vind
Shutterstock

En voldsom storm har kostet to mennesker livet og efterladt hundredtusindvis uden strøm. Nu advarer meteorologerne igen

En almindelig køretur eller en tur udenfor kan pludselig blive livsfarlig, når naturens kræfter slipper løs.

Det er den barske virkelighed, som Storbritannien har oplevet efter en weekend med ekstremt vejr.

Stormen Boelo har efterladt et spor af ødelæggelser, oversvømmelser og strømafbrydelser. Samtidig har to mennesker mistet livet.

Det skriver Sky News.

To mænd mistede livet

En 60-årig mand blev dræbt af et væltende træ nær Castle Douglas i Skotland.

I det nordlige London mistede en mand i 20’erne livet, da et træ væltede ned over bilen.

Yderligere to kvinder blev kørt på hospitalet efter at være blevet ramt af et træ i det skotske Aberfeldy.

Stormen ramte med vindstød på op mod 135 kilometer i timen og efterlod omkring 800.000 husstande og andre elkunder uden strøm på forskellige tidspunkter.

Søndag aften manglede omkring 90.000 fortsat elektricitet.

Flere steder i Skotland faldt der på blot én weekend regn svarende til en tredjedel af en normal måneds nedbør.

Ny stormtrussel nærmer sig

De voldsomme vejrforhold har skabt omfattende problemer for både togtrafik, fly og bilister.

Væltede træer, oversvømmede jernbanespor og beskadigede veje har ført til aflysninger og lukninger.

Flere bygninger måtte desuden evakueres, mens redningsmandskab rykkede ud til et oversvømmet plejehjem.

Selvom stormen nu er aftaget, er faren langt fra drevet over.

Det britiske meteorologiske institut Met Office advarer nemlig om, at endnu et lavtryk kan bringe kraftig regn og blæst allerede tirsdag.

Der er derfor udsendt nye varsler for dele af Skotland, Nordengland og Nordirland.

Myndighederne arbejder fortsat på at genoprette strømforsyningen og transportforbindelserne efter weekendens ødelæggelser.

Stormen Boelo ramte blot få dage efter stormen Austen, der fredag havde hærget det sydlige Storbritannien.

Ads by MGDK