Nyheder24.dk
Forside Udland Voldsom ulykke rammer krydstogtskib: Over 3.300 mennesker ombord

Voldsom ulykke rammer krydstogtskib: Over 3.300 mennesker ombord

Voldsom ulykke rammer krydstogtskib: Over 3.300 mennesker ombord
Shutterstock

Tusindvis af mennesker var ombord, da det gik galt, og nu undersøger myndighederne de omfattende skader

En længe ventet ferie kan hurtigt udvikle sig til et mareridt, når voldsomt vejr pludselig ændrer alle planer.

Det blev virkeligheden for tusindvis af mennesker ombord på et stort krydstogtskib, der søndag eftermiddag var på vej ud på en 20 dage lang rejse.

Men allerede inden skibet havde forladt havnen, gik det helt galt.

Krydstogtskibet Mein Schiff 3 fra TUI Cruises kolliderede med et fragtskib under kraftige vindstød i den tyske havneby Bremerhaven. Det fortæller Ziarul Romanesc.

Vinden pressede skibet mod fragtskib

Ulykken skete søndag den 25. oktober omkring klokken 17.00 til 17.30, da det 293 meter lange krydstogtskib skulle forlade kajen.

Trods hjælp fra slæbebåde lykkedes det ikke at holde skibet fri af de omkringliggende fartøjer.

Ifølge tyske medier blev Mein Schiff 3 presset mod containerskibet MSC Victorine.

Politiet oplyser, at i alt tre skibe var involveret i hændelsen.

Sammenstødet fik alvorlige konsekvenser for materiellet.

Fragtskibet fik angiveligt en omkring 10 meter lang skade over vandlinjen, mens flere redningsbåde på krydstogtskibet blev kraftigt beskadiget.

Over 3.300 mennesker ombord

På ulykkestidspunktet befandt der sig 2.428 passagerer og 922 besætningsmedlemmer ombord.

Heldigvis var der mandag morgen ingen meldinger om tilskadekomne.

Kaptajn Jan Schubert orienterede efterfølgende passagererne om situationen, mens eksperter begyndte at undersøge skaderne.

Myndighederne forbød skibet at fortsætte rejsen mod De Kanariske Øer, indtil sikkerheden kunne garanteres.

Skibet blev derfor hjulpet tilbage til kajen.

Passagererne kunne foreløbig blive ombord, hvor restauranter og barer fortsatte driften.

Ulykken skete under kraftigt stormvejr med vindstød på op mod 85 kilometer i timen.

Det er endnu uvist, hvornår krydstogtskibet kan fortsætte sin planlagte rejse.

Ads by MGDK