Nyheder24.dk
Forside Nyheder Flertal af danske bilister ønsker nyt lovkrav: Her vil det...

Flertal af danske bilister ønsker nyt lovkrav: Her vil det kunne mærkes

Vinterdäck
zedspider / Shutterstock

Et flertal af danske bilister ønsker nu et nyt lovkrav, der kan ændre hverdagen på vejene

Vinterens første frostgrader kan hurtigt gøre køreturen til en udfordring. For danske bilister betyder det samtidig, at der skal holdes ekstra øje med dækkene, når temperaturen falder, og vejene bliver glatte.

Men nu kan der være opbakning til at gøre reglerne langt mere enkle.

En ny undersøgelse fra Voxmeter, gennemført for Europcar Danmark, viser nemlig, at et flertal ønsker en fast periode, hvor vinterdæk skal være lovpligtige.

Hele 57 procent støtter forslaget, mens 32 procent er imod.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Europcar.

Vil indføre faste datoer

Europcar foreslår, at vinteregnede dæk skal være obligatoriske fra eksempelvis 1. november til 31. marts.

I dag findes der ikke en bestemt periode, hvor vinterdæk er påkrævet i Danmark.

Til gengæld blev færdselsloven præciseret i juli 2025, så bilister ikke må køre med dæk, der er åbenbart uegnede til vejforholdene.

Men undersøgelsen afslører også betydelig usikkerhed blandt bilisterne.

Hele 41 procent ved nemlig ikke eller er usikre på, hvilken mærkning der viser, at et dæk er godkendt til vinterkørsel.

Ifølge Færdselsstyrelsen er M+S, MS og M&S betegnelser for typegodkendte vinterdæk, mens 3PMSF-mærkningen anbefales til hårdt vinterføre.

Biludlejer tager allerede konsekvensen

Mens Europcar efterlyser politisk handling, har virksomheden selv besluttet at indføre en fast vinterstandard.

Fra 1. november 2026 til 31. marts 2027 skal alle personbiler og varebiler, der udleveres fra selskabets danske stationer, have 3PMSF-mærkede vinterdæk.

Beslutningen kommer samtidig med, at undersøgelsen viser, at 79 procent forventer vinterdæk på en lejebil, når der er frost og sne.

Undersøgelsen bygger på svar fra 1.031 danskere med kørekort.

Der er endnu ikke tale om et nyt lovkrav, men Europcar opfordrer politikerne til at tage spørgsmålet op.

Ads by MGDK