Emil Martesen
Nu kaster en opsigtsvækkende forbindelse nyt lys over, hvordan idéen om at købe øen opstod.
Heini í Skorini er forsker i international politik ved Færøernes Universitet, hvor han især beskæftiger sig med sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten. Han optræder jævnligt som kommentator i danske og grønlandske medier, skriver for Weekendavisen og er medvært på podcasten ‘Rigsrådet’.
Netop den rolle som analytiker bragte ham ind i en af efterårets mest omtalte sager i rigsfællesskabet.
I september 2026 kom det frem, at den amerikanske investeringsgruppe Greenland Development Partners LLC i juni overførte knap 5,4 millioner kroner til sælgeren af et hus i Nuuk, finansieret til den tidligere grønlandske minister Jørgen Wæver Johansen, skriver KNR.
Jørgen Wæver Johansen, der bestred fire ministerposter mellem 1999 og 2007 og er gift med Grønlands udenrigsminister Vivian Motzfeldt, afviser, at amerikanerne har købt huset til ham.
Han forklarer, at investeringen er struktureret på almindelige kommercielle vilkår med egenkapital og lån, og at ejendommen står på hans eget selskab, Inuit Properties Greenland.
Amerikansk milliardær med forbindelse til Trump
Bag investeringsgruppen står den amerikanske kosmetikmilliardær Ron Lauder, arving til Estée Lauder-koncernen. Allerede i 2022 beskrev TV 2, hvordan Lauder, der har kendt Donald Trump siden deres studietid, var manden, der gav præsidenten idéen om at købe Grønland. I 2019 gav Trump offentligt udtryk for sit ønske om at købe øen.
Det er den forbindelse, Heini í Skorini hæfter sig ved. I Rakkerpaks podcast ‘Rigsrådet‘ – nærmere bestemt i afsnittet ‘Pengeregn over Grønland‘ fra 18. september 2026 – udpeger han Lauder som drivkraften bag debatten.
“Og bag alt den her debat er der en frygt for den her amerikanske businessman Ron Lauder, som har tætte forbindelser til Trump, og som har været helt åben omkring, at han synes, at USA skal eje eller erhverve sig Grønland,” siger han.
Rejser spørgsmål om udenlandske investeringer
I samtalen placerer han sagen i et større dilemma: i hvilken grad Grønland og Færøerne selv kan bestemme, hvem de handler og samarbejder med. Grønland har brug for investeringer udefra, påpeger han, men behov og interesser ser forskellige ud fra København, Nuuk og Torshavn.
Han henviser til en rapport, han tidligere i år skrev sammen med Sara Olsvig, hvor de argumenterer for klarere og mere objektive retningslinjer for, hvad en suspekt investering overhovedet er, og for hvem.
Grønland har også arbejdet med en egentlig screeningslovgivning for udenlandske investeringer, der kan udløse en sikkerhedspolitisk risiko.
Men lige denne sag kalder han mere mærkelig, fordi der er en modsætning mellem det, Jørgen Wæver Johansen siger til medierne, og det, medierne ellers beskriver. Selv afviser Johansen fortsat, at Ron Lauder personligt er involveret i huskøbet.
