Nyheder24.dk
Forside 112 63-årig tiltalt for drab på ekskone: Nu afsløres hans alvorlige...

63-årig tiltalt for drab på ekskone: Nu afsløres hans alvorlige trussel før drabet

63-årig tiltalt for drab på ekskone: Nu afsløres hans alvorlige trussel før drabet
Foto: Shutterstock

Kort før drabet skal den 63-årige have fremsat en alvorlig trussel mod sin ekskone

Sager om vold og trusler mellem tidligere partnere kan udvikle sig over lang tid, før de ender i tragedie.

Det er nu omdrejningspunktet i en alvorlig straffesag, der torsdag begynder ved Retten på Frederiksberg.

En 63-årig mand er tiltalt for at have dræbt sin 47-årige ekskone på åben gade i Brønshøj i juni sidste år.

Ifølge anklageskriftet affyrede han ti skud mod kvinden med en Glock-pistol.

Otte skud ramte hende i hovedet, mens de to øvrige ramte hende i hånden og ballen.

Det oplyser B.T., som har fået aktindsigt i sagen.

Trodsede polititilhold

Manden havde mere end tre år tidligere fået et polititilhold, som forbød ham at kontakte sin tidligere samlever.

Ifølge tiltalen overtrådte han dog forbuddet flere gange.

Omkring en måned før drabet skal han blandt andet have banket på ruden til hendes hjem og sagt:

“Du er min kone” og “du kommer til at fortryde det”.

Dagen før drabet skrev han ifølge anklageskriftet til hende 50 gange.

Skuddene blev hørt af flere vidner, og kvinden blev kort efter fundet livløs på jorden.

Pistolen lå mellem hendes ben, mens hendes mobiltelefon lå få meter derfra.

Mødte selv op hos politiet

Otte minutter efter skyderiet mødte den 63-årige mand op på Bellahøj Politistation.

Ifølge politiets rapport var han meget konfus og talte usammenhængende.

Ved grundlovsforhøret dagen efter erkendte han gennem sin forsvarer, at han havde været i besiddelse af pistolen og havde brugt den på stedet.

Han nægtede sig dog skyldig i drab.

Ifølge hans forklaring mente han, at han havde skudt en dæmon og ikke sin ekskone.

Anklagemyndigheden vil i forbindelse med retssagen også kræve den 63-årige udvist af Danmark for bestandig.

Manden er beskyttet af navneforbud.

Forud for drabet havde flere pårørende ifølge materialet oplyst, at han havde været truende og psykisk uligevægtig med vrangforestillinger og hallucinationer.

Han havde også tidligere været indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Ads by MGDK