Nyheder24.dk
Forside 112 Brand i rækkehus endte tragisk: Mand fundet død

Brand i rækkehus endte tragisk: Mand fundet død

Brand i rækkehus endte tragisk: Mand fundet død
Illustrationsfoto: oleschwander / Shutterstock.com

En brand i et rækkehus har fået en tragisk udvikling

Når brandvæsen og politi rykker ud til en boligbrand, handler de første minutter om at få styr på flammerne og sikre området.

Men nogle gange udvikler en ellers mindre brand sig til en langt mere alvorlig sag.

Det skete mandag morgen i Vig.

Her rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i et rækkehus på Østervænget, efter alarmcentralen modtog anmeldelsen klokken 08.58.

Branden blev slukket omkring en time senere.

Kort før middag kom den alvorlige melding.

En mandlig beboer var blevet fundet død inde i boligen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update. 

Fundet ved sengen

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var der tale om en mindre brand omkring den seng, hvor den afdøde blev fundet.

“En mandlig beboer er fundet død i rækkehuset, og derfor skal stedet undersøges nærmere af politiets kriminalteknikere.”

Området blev derfor afspærret, mens politiet fortsatte arbejdet på stedet.

Kriminalteknikere skal nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring både branden og dødsfaldet.

Intet mistænkeligt umiddelbart

Politiet oplyser samtidig, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag.

“Der var tale om en mindre brand omkring sengen, hvor den afdøde blev fundet. Der er ikke umiddelbart noget mistænkeligt omkring branden eller dødsfaldet, men politiet vil arbejde på stedet et stykke tid,” oplyser politikredsen.

De pårørende er blevet underrettet.

Politiet forventes nu at fortsætte undersøgelserne på adressen for at få klarlagt, hvordan branden opstod, og hvad der førte til mandens død.

Ads by MGDK