Nyheder24.dk
Forside Biler Billigere benzin skjuler en dyr overraskelse: Nu kommer regningen

Billigere benzin skjuler en dyr overraskelse: Nu kommer regningen

biler
Wirestock Creators / Shutterstock.com

Selvom der er besparelser på vej, gemmer den nye skatteaftale også på en ubehagelig overraskelse

Der kan være billigere benzin og diesel på vej til tanken, men glæden risikerer at blive kortvarig for hundredtusindvis af danske bilejere.

For selvom den nye skatteaftale lover lavere brændstofpriser i 2027, gemmer der sig også en række ekstraregninger, som ikke forsvinder igen året efter.

Det skriver DR.

Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig aftalt at hæve både ejerafgifter og forskellige gebyrer på motorområdet.

Og det kan især mærkes hos bestemte grupper af bilejere.

Disse bilister bliver hårdest ramt

Fra 2027 bliver den laveste ejerafgift hævet til 650 kroner hvert halve år.

Ifølge beregninger fra bilistorganisationen FDM betyder det, at omkring 875.000 elbiler og pluginhybrider får en årlig ekstraregning på cirka 380 kroner.

Det samme gælder omkring 235.000 benzinbiler.

Men særligt én gruppe står til en markant større regning.

Omkring 142.000 ejere af brændstoføkonomiske dieselbiler, der blev indregistreret før oktober 2017, kan nemlig se frem til en årlig stigning på cirka 1.300 kroner.

Mange af disse bilejere har hidtil været fritaget for ejerafgift.

Samtidig bliver det dyrere at få nummerplader og omregistrere biler.

Besparelsen forsvinder hurtigt

De lavere afgifter på benzin og diesel gælder foreløbig kun i 2027.

De forhøjede ejerafgifter og gebyrer er derimod permanente.

For nogle dieselbilister vil besparelsen på brændstof derfor være opbrugt efter blot to år, vurderer FDM.

Organisationen understreger dog, at bilisterne samlet set får større økonomiske fordele af aftalen, end de skal betale.

Skatteminister Jakob Engel-Schmidt forsvarer samtidig ændringerne med, at flere af gebyrerne ikke er blevet reguleret i mange år.

Dermed bliver den nye aftale en blandet fornøjelse for danske bilister.

For mens nogle kan glæde sig over billigere ture til tankstationen, må andre forberede sig på en ekstraregning, der vender tilbage år efter år.

Ads by MGDK