Nyheder24.dk
Forside Videnskab Forskere forudsagde dommedag i 1960: I dag skulle menneskeheden uddø

Forskere forudsagde dommedag i 1960: I dag skulle menneskeheden uddø

Earth, world globe
Inside Creative House / Shutterstock.com

I dag, fredag den 13. november 2026, skulle ifølge en gammel forskerprognose være dagen, hvor menneskeheden gik under

Dommedagsprofetier har gennem tiden taget mange former.

Nogle har handlet om krig, andre om naturkatastrofer, sygdomme eller teknologiske sammenbrud.

Men en af de mere opsigtsvækkende forudsigelser kom fra forskere, der mente, at selve befolkningstilvæksten kunne blive menneskehedens undergang.

Og ifølge deres beregninger skulle det ske netop i dag, fredag den 13. november 2026.

Befolkningen skulle vokse ud af kontrol

Forudsigelsen stammer fra 1960 og blev lavet af professor Heinz von Foerster sammen med Patricia M. Mora og Lawrence W. Amiot.

De tre forskere mente, at verdens befolkning ikke blot voksede hurtigt, men med en stadig stigende hastighed.

Hvis udviklingen fortsatte efter samme mønster, ville befolkningstallet ifølge modellen nærme sig uendeligheden i 2026.

Forskerne formulerede det opsigtsvækkende sådan ifølge det mediet The Conversation:

“Vores tipoldebørn vil ikke sulte ihjel. De vil blive klemt ihjel.”

Forudsigelsen vakte stor opmærksomhed og i flere årtier så modellen faktisk også ud til at følge udviklingen overraskende godt.

Så ændrede udviklingen sig

Vendepunktet kom i begyndelsen af 1990’erne.

Her begyndte verdens befolkning at vokse langsommere end forskernes model havde forudsagt.

En vigtig forklaring var faldende fødselstal.

Den globale fertilitet er i dag mindre end halvt så høj som i 1960, og dermed blev den udvikling, som modellen byggede på, brudt.

Ironisk nok var det netop noget lignende, forskerne selv havde peget på som en mulig løsning.

De mente, at en katastrofe kunne undgås, hvis menneskeheden formåede at reducere fødselstallet markant.

Det skete gradvist, og dermed holdt dommedagsdatoen ikke.

Så selv om fredag den 13. november 2026 havde fået en dramatisk plads i den gamle beregning, er der ingen grund til at frygte netop denne dag på baggrund af forskernes model.

Ads by MGDK