Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nets udsender advarsel, der ikke bør ignoreres: Sådan skal du...

Nets udsender advarsel, der ikke bør ignoreres: Sådan skal du forholde dig

Nets udsender advarsel, der ikke bør ignoreres: Sådan skal du forholde dig
Foto: Shutterstock

Det er igen blevet tid til at spidse ører.

Tidligere på måneden udsendte Nets en advarsel, der omhandlede en svindelmail.

Og allerede nu er den gal igen.

Navnet Nets får garanteret en klokke eller to til at ringe hos de fleste danskere, men det er ikke alle, der er klar over, hvad virksomheden omfatter.

Nets er en betydningsfuld nordisk udbyder af omfattende betalings-, kort- og informationsservices. Med andre ord skal der altså spidses ører, når de udsender en advarsel.

Især hvis man har sine hårdt opsparede penge kært.

Akkurat ligesom sidst så er det en svindemail, der er i omløb.

Mailen, der bliver udsendt i Nets’ navn, forsøger at få uskyldige ofre til at klikke på en medsendt blå boks – men det skal du under ingen omstændigheder gøre.

“Der er en mail i omløb fra svindlere der udgiver sig for at være fra Nets. I mailteksten beskrives en transaktion til remitly.com og man opfordres til at klikke på en blå boks ved navn ‘Annulere Transaktioner'”, skriver Nets i advarslen.

De skriver videre, hvordan du skal forholde dig til mailen, såfremt du har modtaget den:

“Svindlen har til formål at lokke kortoplysninger etc. ud af dig og er såkaldt phising svindel. Undlad at besvare denne mail og klik ikke på boksen. Mailen kan blot slettes. Husk at du kan hjælpe Nets ved at videresende Nets-relaterede mails med forsøg på svindel til phishing-alerts@nexigroup.com.”

Et eksempel på svindelmailen kan ses herunder. Advarslen er udsendt via ‘Mit digitale selvforsvar’.

Foto: Mit digitale selvforsvar

Ads by MGDK