Musikeren blev anholdt under en koncert d. 23 maj.
Lige nu læser andre
Den 34-årige amerikanske sanger og sangskriver Sean Kingston, som opnåede verdensomspændende berømmelse med sangen “Beautiful Girls” i 2007, er havnet i vanskeligheder.
Faktisk er han endt i fængsel, for at være helt præcis.
Det skriver B.T
Musikeren blev søndag sammen med sin mor udleveret til myndighederne i Florida efter at have været efterlyst for bedrageri til flere millioner.
Anholdelsen fandt sted under en koncert den 23. maj, hvor han skulle optræde på en militærbase i Mojaveørkenen. Samme dag blev hans hjem ransaget, og hans 61-årige mor, Janice Turner, blev også anholdt.
Sean Kingston og Janice Turner er ifølge arrestordrer fra Broward County Sheriff’s Office anklaget for at have organiseret en bedrageriordning, groft tyveri, identitetstyveri og andre relaterede kriminelle handlinger. Disse dokumenter beskriver også, hvordan de angiveligt har stjålet penge, smykker, en Cadillac Escalade og møbler.
I første omgang forsøgte han gennem sin advokat at undgå udlevering til Florida, hvor der var udstedt arrestordre på ham, men under et retsmøde i Californien gik han med til at blive fløjet til Florida.
På sin Instagram-profil forsikrede den kendte sanger, at både han og hans mor havde det godt, og at hans advokat ville håndtere sagen.
Hans advokat bekræftede senere, at de havde accepteret udleveringen.
“Vi ser frem til at forsvare sagen i retten og er overbeviste om, at vi vil vinde,” udtalte advokaten ifølge BBC.
Dette er ikke første gang, Kingston er blevet associeret med svindelaktiviteter. Ifølge mediet Rolling Stones har han haft vanskeligheder med at betale sine regninger i de senere år, hvilket har ført til flere tabte civile retssager. Desuden har hans mor tidligere afsonet en fængselsstraf for banksvindel, efter hun i 2006 erklærede sig skyldig.