Nyheder24.dk
Forside Bolig Norlys med opfordring til kunderne: Hold fast!

Norlys med opfordring til kunderne: Hold fast!

Norlys med opfordring til kunderne: Hold fast!
Foto: Shutterstock

De gode sparevaner er vigtige at holde fast i, når vi går de mørke vintermåneder i møde.

Lige nu læser andre

Elkunderne i Norlys holder fast i de gode elsparevaner, som mange fik tillært sig under energikrisen. Faktisk ligger elforbruget i årets første 9 måneder 16 procent under forbruget i samme periode i 2021 – altså før krisen ramte.

Tallene viser endda, at forbruget ligger under 2022, hvor danskerne for alvor begyndte at skrue ned for strømmen.

Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.

Læs også

“Sidste år var elkunderne virkelig gode til at spare på strømmen, i høj grad tvunget af energikrisen og de historisk høje energipriser. Efter at priserne har stabiliseret sig i 2023, er elkunderne fortsat med at mindske deres forbrug, og det er endda sket, selvom vi har set, at flere har fået eldrevne varmepumper og elbiler, så det er faktisk ret imponerende,” siger Mads Brøgger, direktør for Norlys’ energiforretning.

Med til historien om det lavere elforbrug hører også, at 2023 har budt på noget mildere temperaturer end i 2021, ligesom flere arbejdede hjemme som følge af corona.

Stadig brug for de gode vaner

Det er i de mørke vintermåneder, som vi går i møde, at strømforbruget i Danmark topper.

Selvom energikrisen har sluppet det værste greb i Danmark, er der stadig brug for at holde fast i de gode vaner for at komme godt igennem vinteren. Sådan lød det fra Energistyrelsen i slutningen af september måned, som særligt opfordrede gaskunderne til at spare. Her er Norlys’ kunder heldigvis også godt med. I gennemsnit har gaskunderne sænket forbruget med 23 procent i 2023 sammenlignet med samme periode i 2021.

Dertil kommer, at hver femte gaskunde i Norlys fra 2022 og frem til i dag har nedlagt deres målersted og skiftet energikilde, hvilket ikke alene er godt nyt for forsyningssituationen, men også klimaet.

“Energikunderne gør virkelig deres for at omstille energikilderne og sænke forbruget, og vi opfordrer vores kunder til at holde fast i de nye gode vaner, også når mørket og kulden for alvor rammer de kommende måneder,” siger Mads Brøgger.

Få flere gode råd til, hvordan du kan spare på energien på Norlys.dk

Læs også

Ads by MGDK