Naturkatastrofe hidtil dyreste
Stormfloden, der ramte Danmark d.21-22. oktober, kan vise sig at blive den dyreste erstatningssag for den danske stat og forsikringsselskaberne. I løbet af en enkelt uge er antallet af erstatningskrav steget fra 1915 til 2689 og der tikker fortsat anmeldelser ind.
Sidst en stormflod ramte Danmark var tilbage i 2013 efter stormen Bodil, der endte med at indbringe over 3000 anmeldelser og i 2006 hvor rekorden ligger på 4000 anmeldelser. Chefkonsulent i Naturskaderådets sekretariat Poul Jensen udtaler til mediet Finans, at han dog regner med at denne omgang bliver den dyreste.
“Selv om frekvensen nok vil falde fremover, tror jeg, at vi erstatningsmæssigt kommer væsentlig højere end den seneste rekord på en milliard kroner, som var stormen Bodil i 2013,” udtaler han til Finans.
Når en storm skifter kategori til stormflod, åbner det op for en anden forsikringspulje end ved normal klassificerede storme. Det er Naturskaderådet under Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, der vurderer, hvornår en storm klassificeres som stormflod. Denne kategorisering tildeles såfremt vandstanden er ekstrem høj og derfor giver anledning til oversvømmelser. Et sådan fænomen skal ske sjældnere end hvert 20. år.
Der er frist for anmeldelse af skader fra stormfloden d.21. december 2023.