Advarer danskerne: Det kan gå helt galt

Advarsler
Foto: Shutterstock
Politiet sender nu en advarsel.

Lige nu læser andre også

"Det godt forårsvejr har gjort naturen tør og derfor let brandbar. Politiet vil gerne opfordre borgerne til at udvise forsigtighed med ild, da der er risiko for naturbrand, selv ved små gløder."

"Smid ikke cigaretskod i naturen. Anvend ukrudtsbrænder/gasbrænder med stor omtanke og hav vand i nærheden – også hvis du tænder bål. Søndag kom tre alarm opkald om mindre brande i naturen eller i tørre blade, der dog hurtigt blev slukket af brandvæsnet."

Politiet fortæller om tre hændelser i løbet af weekenden, der nu får dem til at slå alarm. 

Kl. 10.00 søndag kørte politi og brandvæsen til en strandeng på To-Bjerg i Uglerup, hvor engen brændte i et areal på omkring 10x10 meter. Da politiet kom frem, var brandvæsnet godt i gang med slukningsarbejdet. Ilden blev slukket før den spredte sig til andet og ingen personer kom noget til. Det viste sig at branden var startet omkring noget gammel aske, som var blevet tømt ud på engen. Selvom asken var gammel havde den ulmet nok til at starte branden. Politiet fandt ingen grundlag for at undersøge sagen nærmere, oplyses det.

Flere brande

Det stoppede dog ikke der. 

Kl. 19.29 opstod brand omkring et skue på Trekroner Centervej i Himmelev i Roskilde. Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over ilden, som var startet omkring en bunke med tørre blade, som lå ved skuret. Brandårsagen formodedes at være et smidt cigaretskod, som havde antændt de tørre blade. Der var derfor ikke behov for nærmere undersøgelser af branden. Ingen personer kom noget til, men der skete skade på nogle cykler, som holdt i skuret, fortæller politiet. 

Kl. 22.33 kom igen et alarm opkald om naturbrand. Denne gang brændte det ved et shelter omkring et bålsted omkring Toftegårdsvej i Hårlev på Stevns. Branden var opstået efter anvendelse af bålstedet og var kun en sag for brandvæsnet.

Anbefalet til dig