Advarer danskerne: Hold øje med disse sygdomstegn

12/02/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Dyrenes Beskyttelse
Det frygtes, at fugleinfluenzaen er skyld i de mange syge svaner.

Mest læste i dag

Mange uger med hård frost har fået telefonerne til at gløde hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Der er flere mennesker ude i naturen, da der stadig er Corona-lockdown og samtidig er der fugleinfluenza i Danmark. En stor del af opkaldene skyldes potentielt fastfrosne eller døde svaner på landets søer og langs kysterne.

Det oplyser Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse. 

"Når borgerne ringer ind, vil Vagtcentralen altid stille opklarende spørgsmål og bede om billedmateriale, så vi bedre kan vurdere om svanen er syg, eller om den bare ligger stille på isen," forklarer teamchef Camilla Skovgaard Jensen.

Syge svaner på isen

Hvis en svane er syg, vil den ofte lægge sig ud på isen, hvor den kan ligge mere uforstyrret for mennesker, hunde og andre rovdyr. Derfor kan det ske, at svanernes brystfjer fryser fast til isen, og grundet sygdom er den ikke er i stand til at trække sig fri.

Teamchef Camilla Skovgaard Jensen fortæller:

"Normalt oplever vi, at størstedelen af opkaldene omhandler helt naturlig adfærd, men dette har desværre ikke været tilfældet i samme omfang i år. Det er desværre meget sandsynligt, at fugleinfluenzaen er årsagen til dette."

Danmark har siden 2020 været plaget af fugleinfluenza, hvor svanerne er en af de arter, som desværre er modtagelige for sygdommen. Dette betyder, at der ses markant flere syge og svækkede svaner end normalt.

Ikke en mulighed

Dyrenes Beskyttelse kan normalt pleje svaner på deres vildtplejestationer, men grundet fugleinfluenza tages svanerne i øjeblikket ikke i pleje. Når vi derfor har syge svaner, er der grundet fugleinfluenza kun to mulige løsninger:

  1. Svanen lades være

Hvis ikke vi vælger at tage handling, vil svanen få en chance for at bekæmpe sygdommen selv. Om svanen klarer sig, afhænger af hvor hårdt den er angrebet.

  1. Svanen nødaflives

Dyrenes Beskyttelse sender ikke sit frivillige beredskab ud på isen af hensyn til personsikkerhed. Der kan derimod sendes en skytte ud, som kan nødaflive svanen ved skud på op til 20 meters afstand, såfremt at det er sikkert at afgive skud.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler i øvrigt, at man holder øje med følgende tegn. 

  • Hovedet ligger nede på isen
  • Vingerne hænger ned på isen
  • Fjerdragt ser uplejet ud
  • Kroppen ligger trykket ned mod isen
  • Den ligger i sin egen afføring

 

Anbefalet til dig