Bilka solgte også farlige ispinde

17/07/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Nu fjernes de populære ispinde fra endnu flere butikker landet over.

Mest læste i dag

Nu tilbagekalder Fødevareastyrelsen - på vegne af Premier Is – Mejerigaarden A/S - en af danskernes sommerfavoritter fra endnu flere butikker.

Torsdag kunne styrelsen fortælle, at astronaut ispinde kaldes tilbage, da der er blevet gjort et ubehageligt og potentielt farligt fund i nogle pakker med de elskede ispinde. Fredag kommer det dog frem, at endnu flere butikker har solgt ispindene end først antaget. Nu kaldes også tilbage fra Føtex og Bilka-butikker landet over. 

Det sker, da der er fundet metalstykker i enkelte pakninger fra partiet. Det kan ikke udelukkes, at der kan være metalstykker i flere pakninger, derfor kaldes isene nu tilbage. Metalstykkerne i produktet kan forårsage skader på tænder, mundhule og svælg, oplyses der. 

Fundet betyder, at man frarådes at spise ispindene. Fødevarestyrelsen råder i tilbagekaldelsen forbrugere, der har ispindene liggende hjemme i fryseren, til at smide dem ud eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt. 

Solgt over hele landet

Ispindene er solgt i en lang række butikker, i de fleste afkroge af Danmark. Man bør kigge en ekstra gang i fryseren, hvis man har købt astronaut is ved en af de følgende forhandlere

  • Netto
  • Bilka 
  • Føtex
  • ABC
  • Lavpris
  • Rema 1000
  • SuperBrugsen
  • Dagli'Brugsen
  • Fakta
  • Kvickly
  • Intervare
  • Superland
  • Meny
  • Spar
  • Min Købmand
  • Letkøb
  • Hjem Is bilerne

Er man i tvivl om, hvorvidt det er de omtalte is, man har købt. Så hold øje med følgende detaljer på indpakningen:

  • Astronaut ispinde
  • Nettoindhold: 6 x 50 ml
  • Bedst før dato: 28.04.2022 og 29.04.2022
  • EAN stregkode: 5766632526312
  • Lotnummer: L38854

 

Anbefalet til dig