"Dødsfælde"

Bålet står smukt, men kan være farligt. Foto: Shutterstock

Hver år tændes flere hundrede Sankthansbål rundt omkring i Danmark. Desværre fanges mange dyr i bålenes flammer, fordi de ser kvasbunken som det perfekte skjulested.

Traditionelt fejres Sankthansaften med et bål, hvor heksen sendes til Bloksbjerg. Juni er også sæson for dyreunger, der har brug for at være i skjul for rovdyr. Det store Sankthansbål er et ideelt skjulested for mange smådyr, der bruger kvasbunken til at bygge rede i eller blot som almindeligt gemmested.

Det fortæller Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse, hvor de kalder bålene for "en dødsfælde for dyrene". Dyr har det nemlig med at gemme sig, og det er netop kilden til problemet. 

”Dyrene er eksperter i at gemme sig, så det er nemt at overse dem. Hvis der er dyreunger i bunken, kan de sandsynligvis slet ikke flytte sig, fordi de stadig er for små. Derfor forsvinder de ikke, selv om man rusker i bunken,” siger Michael Carlsen.

Hvert år finder dyr som mus, pindsvin, fugle og katte skjul inde i bunken, og de når ofte ikke at flygte fra bålets flammer, før det er for sent. Og det er ikke nok at tjekke bålet for dyr inden optænding, mener Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Læs også

Stor butikskæde siger stop: Fjerner populær vare fra hylderne

Flyt og genopbyg dit bål inden festlighederne

Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til, at man flytter og genopbygger sit Sankthansbål samme dag som det tændes om aftenen. På den måde undgår man, at dyrene fanges i flammerne.

Selv om det kan lyde som en stor opgave, er det nødvendigt hvis man vil undgå at dyr brænder inde, fortæller Michael Carlsen.

”Hvis brændematerialet allerede er samlet, burde det være en overkommelig opgave at flytte bålet. Det skal helst gøres så tæt på optænding som muligt, og allerhelst samme dag det tændes. Formålet er jo, at færrest mulige dyr kommer i fare.”

Læs også

Bilister sparer tusindvis af kroner: Ny slags lån begejstrer