Forældre i dansk by advares: Mange ved ikke, hvem deres børn taler med

En ny undersøgelse viser, at hver fjerde københavnske forælder ikke ved, hvem deres barn taler med online.

Det er problematisk under en coronakrise, hvor børn og unge tilbringer ekstra meget tid bag skærmen, da det kan give grobund for ekstremister. Det mener beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der nu sætter en oplysningskampagne i gang med hjælp til forældrene, fortæller Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i en pressemeddelelse. 

Ved du, om dit barn chatter med en person med ekstreme eller hadefulde holdninger, når barnet er online?

Nej, lyder det klare svar fra hver fjerde københavnske forælder i en ny spørgeskemaundersøgelse fra analysefirmaet Epinion, hvor knap 1.200 københavnske forældre bliver spurgt om deres indblik i børns online adfærd.

Udover 27 pct., der ikke ved, hvem deres barn taler med online, så ved 24 pct. af forældrene kun i mindre omfang, hvad barnet laver online i det hele taget.

Det ryster Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der har taget initiativ til undersøgelsen:

”Der sidder altså en gruppe forældre, der ikke ved, at deres børn kan blive udsat for propaganda. Det er dybt problematisk, for med den seneste nedlukning er mange børn og unge igen endt hjemme foran skærmen. Og vi ved, at ekstremistiske grupper aktivt arbejder med at sprede misinformation og så kimen til had på nettet. Så passer vi ikke på, risikerer vi, at sundhedskrisen sår kimen til en ekstremistisk opblomstring blandt børn og unge,” siger hun.

Tager ikke den nødvendige samtale

Undersøgelsen dokumenterer også, at børn og unge risikerer at støde på indhold, der kan karakteriseres som ekstremistisk.

42 pct. af forældrene svarer, at de har kendskab til, at deres barn er stødt på ytringer, der er nedsættende i forhold til fx andre personers etnicitet, hudfarve eller trosretning.

Og 17 pct. af forældrene svarer, at de har kendskab til, at deres barn er stødt på onlineindhold, som opfordrer til vold eller andre ulovlige handlinger på baggrund af utilfredshed med noget i samfundet.

Men undersøgelsen viser også, at mange forældre ikke tager den nødvendige samtale med deres børn:

”Vi kan se fra rapporten, at der er ca. en femtedel af de adspurgte forældre, der ikke jævnligt taler med deres børn om dét, barnet oplever online. Det vil sige, at der er nogle samtaler, der ikke bliver taget, og det er bekymrende, når vi samtidig ved, at ekstremistiske grupper bruger nettet til at rekruttere og til at sprede deres budskaber. Vi ser gerne, at der kommer gang i samtalerne om børnenes online liv i flere familier,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Sætter fokus på online ekstremisme

I undersøgelsen svarer hele 35 pct. af forældrene, at de ikke ved, hvor de skal få hjælp, hvis barnet bliver forsøgt rekrutteret til en ekstremistisk organisation.

I denne uge lancerer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune derfor en kampagne, der skal være med til at øge de københavnske forældres bevidsthed om udfordringerne ved online ekstremisme.

Kampagnen kører på 145 plakatstandere og på sociale medier, hvor der sættes fokus på, hvordan online ekstremisme kan påvirke børn og unge, og hvad man kan gøre, hvis man som forældre oplever, eller har mistanke om, at ens barn er udsat for online ekstremisme.

Forældrene kan også få mere viden via en særlig hjemmeside: www.ekstremisme.kk.dk

”Det er bekymrende, at så mange forældre ikke ved, hvor de kan få den rette hjælp, hvis deres barn bliver forsøgt rekrutteret til en ekstremistisk organisation. Derfor sætter vi med kampagnen fokus på problemstillingen og vejleder til, hvor forældre kan få sparring og hjælp. Online ekstremisme må ikke få lov til at brede sig i den nuværende corona-situation, og det ansvar må vi som kommune påtage os,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Om undersøgelsen

I alt har 1.162 københavnske forældre, med hjemmeboende børn, besvaret undersøgelsen fra Epinion.

• 27 pct. svarer, at de kun i mindre omfang ved, hvem barnet er i kontakt med online.
• 24 pct. ved kun i mindre omfang, hvad barnet laver online.
• 40 pct. føler sig ikke sikre på, at de ved, hvilken information, barnet præsenteres for online.
• 42 pct. svarer, at de har kendskab til, at deres barn er stødt på ytringer, som er nedsættende bl.a. omkring etnicitet, hudfarve og tro.
• 36 pct. svarer, at de har kendskab til, at deres barn er stødt på konspirationsteorier online.
• 17 pct. svarer, at de har kendskab til, at deres barn er stødt på onlineindhold, som opfordrer til vold eller andre ulovlige handlinger på baggrund af utilfredshed med noget i samfundet.
• 35 pct. svarer, at de ikke ved, hvor de skal få hjælp, hvis barnet bliver forsøgt rekrutteret til en ekstremistisk organisation.