Hos Vordingborg Kommune har man været nødt til at handle hurtigt.
Det skyldes, at kommunnen har anlagt en ny såkaldt klimasø ved Præstø. Det er ellers et oplagt sted til at gå en tur, når mange andre fritidstilbud er lukket ned. Det bør man dog holde sig fra, advarer kommunen nu. Det er lige nu ikke sikkert at færdes i området.
Under arbejdet med søen har kommunen spredt en masse sand og grus oven på lerjorden, hvilket har ført til, at jorden nu er blevet "levende". Derfor har kommunen sat skilte på. Det sker efter en hund var tæt på at synke ned i det, der betegnes som kviksand.
Hund sank ned
Det var en hændelse med en hund, der fik kommunen til at tage affære.
Vordingborg Kommune fortæller til Sjællandske Medier, at de nu har opsat skilte, der advarer mod kviksand. Den beslutning blev truffet en hund fik forvildet sig ud i den meget levende jord og sank ned. Det er, fordi jorden endnu ikke har sat sig.
Det fortæller en vandløbsmedarbejder hos Vordingborg Kommune.
"Området har ikke sat sig endnu, og når det regner, så kan vandet ikke finde væk igen," udtaler vandløbsmedarbejder Jimmi Spur Olsen.
Egentligt er det slet ikke mening, at man burde gå tur i området. Det har dog ikke holdt folk væk.
"Men der er ikke offentlig adgang til området," tilføjer Jimmi Spur Olsen. Kommunen håber, at problemerne i området vil være overstået omkring sommer, når jorden har fået lejlighed til at sætte sig.