Hunde-ejere advares: Kan koste tusindvis af kroner

Advarsler
En tur på stranden er hyggelig for både to- og firbenede familiemedlemmer, der er dog visse ting, man bør huske på. Foto: Shutterstock
Hunde-ejere bør tage sig i agt, selvom solen skinner.

Lige nu læser andre også

Nu sender Københavns Vestegns Politi en advarsel til danske hundeejere. Det sker på Twitter. Her opfordrer politikredsen hundevennerne til at huske, at selvom forårssolen skinner og samfundet genåbnes, så gælder naturbeskyttelsesloven fortsat. 

"Husk at din hund skal være i snor, når du besøger de grønne områder – ikke mindst nu, hvor der er mange små dyreunger i vores natur," skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter, inden de fortsætter: 

"Hvis din hund ikke er i snor, kan det koste en bøde på minimum 2.000 kr"

Hunde skal være i snor i naturen

Beskeden er den samme fra Naturstyrelsen, der på sin hjemmeside skriver: "Hunde skal ifølge naturbeskyttelsesloven som udgangspunkt altid være i snor i naturen." 

Hundesnoren skal bl.a. være på så man viser hensyn til områdets vilde dyr, andre gæster og for både ejeren og hundens egen sikkerhed, fortæller Naturstyrelsen. 

Der er dog et par steder, hvor hunden gerne må løbe uden snor i den danske natur. Det drejer sig om hundeskove. Dette dog under forudsætning af, at hunden straks kommer til ejeren, når denne standser eller kalder hunden til sig. Derudover må hunden også løbe uden snor på stranden. Dette gælder dog kun i vinterhalvåret. 

Fra 1. oktober til 31. marts må hunden løbe uden snor, men fra 1. april og til 30. september, skal den firbenede være i snor, når familien skal ned og slentre en tur på stranden. Ellers kan det - som Københavns Vestegns Politi gør opmærksom på i tweetet - fører til, at ejeren kommer hjem med en bøde.

 

Anbefalet til dig