Nyheder24.dk
Forside Advarsler Ny rapport vækker bekymring: Danmark topper russisk hitliste

Ny rapport vækker bekymring: Danmark topper russisk hitliste

Hacker
Shutterstock AI / Shutterstock

Danmark er russisk favoritmål

Krigen mellem Rusland og Vesten foregår ikke kun på slagmarken og i diplomatiske mødelokaler.

En stadig større del af konflikten udspiller sig i det digitale rum, hvor hjemmesider, overvågningskameraer og kritisk infrastruktur bliver mål for angreb.

Og her skiller Danmark sig markant ud.

En ny kortlægning fra nordiske faktatjekkere og forskere viser, at Danmark i år har været det hårdest ramte nordiske land, når det gælder angreb fra pro-russiske hackergrupper.

Alene i 2026 er danske hjemmesider og overvågningskameraer blevet udpeget som mål 247 gange.

Det er flere end i både Sverige, Norge og Finland.

Det oplyser TjekDet.

Mere end blot drillerier

De fleste angreb har været såkaldte DDoS-angreb, hvor hjemmesider overbelastes og i perioder bliver utilgængelige.

Men flere episoder viser, at hackerne også har rettet blikket mod langt mere følsomme systemer.

Et af de mest alvorlige tilfælde ramte et dansk vandværk i 2024.

Her lykkedes det hackere at få adgang til kontrolsystemet og skrue op for vandtrykket, så flere vandrør sprang. Det efterlod borgere uden vand i en periode.

I Norge fik hackere adgang til et anlæg ved et fiskeopdræt, mens finske myndigheder tidligere i år afværgede et forsøg på at indsamle følsomme oplysninger gennem kompromitterede hjemmeroutere.

Ifølge eksperter handler angrebene ikke kun om at skabe tekniske problemer.

Vil skabe mistillid

Flere forskere vurderer, at målet i høj grad er at skabe uro, splittelse og mistillid til myndighederne.

Lektor ved Roskilde Universitet Rasmus Dahlberg beskriver strategien som “død ved 1.000 stik”.

I stedet for ét stort angreb bliver samfundet udsat for en lang række mindre hændelser, der over tid kan skabe usikkerhed og svække tilliden til offentlige institutioner.

En mulig forklaring på Danmarks særlige rolle er landets markante støtte til Ukraine.

“En oplagt hypotese er, at det skyldes, at Danmarks regering har været meget tydelig i sin støtte til Ukraine.”

De pro-russiske grupper har flere gange selv peget på dansk støtte til Ukraine som begrundelse for deres aktiviteter.

Selv om mange af angrebene har begrænsede konsekvenser i praksis, advarer eksperter mod at undervurdere dem.

Truslen handler nemlig ikke kun om teknologi, men også om at påvirke befolkningens tillid og tryghed i hverdagen.

Ads by MGDK