Politiet advarer: I år kan det vække bekymring

02/05/2022

Sarah Steenfeldt

Foto: Rigspolitiet
Nu lyder der en påmindelse fra politiet som håber, at det kan være med til at mindske bekymringen.

Mest læste i dag

I år er situationen i Danmark anderledes end sidste år. Vi har taget imod en masse flygtninge fra Ukraine, som kommer fra krig og voldsomme oplevelser.

Derfor advarer politiet nu, så det forhåbentligt kan skabe så lidt bekymring som muligt.

Det sker på Politiets officielle Facebook-profil.

Onsdag den 4. maj kl. 12.00 – 12.15 lyder den årlige test af Danmarks sirenevarslingssystem Formålet med testen er som altid at sikre, at varslingssystemet virker, og minde folk om, hvordan de skal reagere, når det er alvor.

"Vi er opmærksomme på, at lyden af sirenerne i år kan vække bekymring hos mange danskere og ukrainere og andre, der er flygtet fra krig. Derfor beder vi dig om at sprede budskabet om den årlige afprøvning, især hvis du har kontakt til ikke-dansktalende personer, der befinder sig i Danmark, så så mange som muligt er forberedt og ved, hvad lyden af sirenerne betyder," skriver politiet og fortsætter:

"Sirenerne lyder først med 'Fare'-signalet, som er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger langsomt og falder hurtigt, og der er pause mellem gentagelserne. Faresignalet gentages efter fire minutter. Efter otte minutter udsendes et 'Faren er forbi'-signal, som er en lang ensartet tone, der varer i 45 sekunder."

Samtidig fortæller politiet også hvad vi bruger sirenerne til - også hvis det er alvor og de er 'rigtigt' i brug.

Derfor lyder sirenerne

"Den 4. maj tester Beredskabsstyrelsen og politiet blot sirenevarslingssystemet, men ellers kan sirenerne tages i brug, hvis der er behov for at varsle befolkningen i forbindelse med større ulykker, katastrofer og andre hændelser med akut fare for skader på mennesker eller ejendom," lyder det fra Politiet som uddyber:

"Ved du, hvad signalerne betyder? Når sirenen lyder, skal du gå inden døre og lytte til DR eller TV2. De vil bringe meddelelser fra politiet eller andre myndigheder om, hvad der sker, og hvad du skal gøre. DR og TV2 vil også informere på tekst-tv side 150."

"Der er opsat i alt 1.078 sirener på bygninger eller master i byer og byområder med flere end 1.000 indbyggere. Sirenerne kan høres af omkring 80 % af befolkningen. I områder uden for sirenernes rækkevidde kan vi varsle ved at bruge mobile sirener. Døve og hørehæmmede kan tilmelde sig varsling hos Beredskabsstyrelsen og dermed blive varslet via sms."

Det understreges desuden, at det er vigtigt man ikke ringer 112 når sirenerne lyder - det kan nemlig blokere for andre livsnødvendige opkald.

Ring ikke 112, fordi sirenerne afgiver signal. Unødvendige opkald kan blokere for livsvigtige opkald til alarmcentralen.

Læs mere om sirenevarsling på bl.a. dansk, engelsk, ukrainsk, arabisk, tyrkisk, urdu, russisk og somalisk her.

Du kan se hele opslaget fra politiet herunder:

 

Anbefalet til dig