Nyheder24.dk
Forside Advarsler Politiet advarer personer med bestemt navn: Flere er blevet mål...

Politiet advarer personer med bestemt navn: Flere er blevet mål for svindel

Politi
Roland Magnusson/Shutterstock

Svindlere har ramt flere med samme navn

Telefonsvindel rammer hvert år mange danskere, og metoderne bliver løbende mere udspekulerede.

Svindlerne forsøger ofte at skabe panik ved at udgive sig for at være fra banken eller politiet og fortælle, at der er sket noget mistænkeligt.

Målet er typisk at få adgang til betalingskort, koder eller andre personlige oplysninger.

Nu har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bemærket et særligt mønster i flere anmeldelser.

Fire kvinder har noget til fælles

Politiet har de seneste dage modtaget anmeldelser fra fire forskellige kvinder, der alle er blevet udsat for forsøg på kontaktbedrageri.

Fælles for dem er, at de alle hedder Anna.

Kvinderne blev ringet op af personer, som udgav sig for at være fra politiet. Under samtalerne forsøgte svindlerne blandt andet at få udleveret betalingskort og koder.

Alle fire kvinder gennemskuede dog forsøget og afbrød kontakten.

Episoderne har nu fået politikredsen til at rette en særlig advarsel mod andre med samme navn, samtidig med at alle opfordres til at være på vagt.

“De kan for eksempel udgive sig for at være fra banken eller politiet og fortælle, at der er sket noget mistænkeligt på din konto. Måske skal dit kort ‘sikres’, måske skal det ‘byttes’, eller måske vil de sende et ‘bud’ hjem til dig for at hente det,” oplyser politiet.

Opfordrer familier til at tage snakken

Kontaktbedragere går ifølge politiet ofte efter ældre personer, som de forsøger at presse til hurtigt at udlevere oplysninger eller værdier.

Derfor opfordrer politiet også pårørende til at tale med ældre familiemedlemmer om, hvordan denne type svindel foregår.

“Fortæl hvordan svindlerne arbejder og aftal eventuelt, at de altid kan ringe til jer, hvis en fremmed pludselig vil tale om penge, kort eller koder. Politiet anbefaler netop pårørende at hjælpe ældre med at være forberedt på denne type bedrageri,” lyder opfordringen.

Politiet understreger dermed, at man bør være ekstra skeptisk, hvis en uventet opringning pludselig handler om betalingskort, bankoplysninger eller hemmelige koder.

Herunder er Facebook-opslaget:

Klik for at vise eksternt indhold fra facebook,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK