Nyheder24.dk
Forside Advarsler Skat advarer om årsopgørelsen: Her må du aldrig taste dine...

Skat advarer om årsopgørelsen: Her må du aldrig taste dine oplysninger

skatteguiden, årsopgørelse
Privat

Pas på før du tjekker årsopgørelsen

Lige nu læser andre

Årsopgørelsen lander den 23. marts, og mange danskere sidder klar ved tastaturet for at se, om der venter penge tilbage eller en restskat.

Netop den nysgerrighed er nu blevet mål for kriminelle.

TjekDet kan afsløre, at svindlere allerede har registreret en række domæner, som efterligner Skats officielle sider.

Formålet er at lokke danskerne ind på falske hjemmesider og stjæle både personlige oplysninger og penge.

Blandt de registrerede adresser er navne som skatterefusion.com, dk-tastselv.com og arsopgorelseskat-dk.com.

Læs også

De ligner officielle sider, men har intet med Skattestyrelsen at gøre.

Falske sider klar til brug

Metoden er velkendt. Du modtager en mail eller sms, der ser troværdig ud. Afsenderen ligner Skat, og beskeden fortæller, at du kan se din årsopgørelse eller har penge til gode.

Klikker du på linket, havner du på en side, der ligner skat.dk ned til mindste detalje.

Her bliver du bedt om at indtaste navn, adresse, CPR nummer, kortoplysninger og MitID oplysninger.

I stedet for at få penge retur afleverer du dine data direkte til svindlerne.

Læs også

TjekDet har identificeret flere af de domæner, der endnu ikke er aktiveret, men som ligger klar til brug.

Flere af dem er oprettet den 10. februar og peger mod servere i udlandet. Ifølge gennemgangen kan flere af adresserne knyttes til miljøer, der tidligere har været brugt til phishing og anden digital kriminalitet.

Advarsler fra Skat

Skattestyrelsen advarer selv mod falske beskeder i forbindelse med årsopgørelsen.

Myndigheden understreger, at man altid bør gå direkte ind på skat.dk via sin browser frem for at klikke på links i mails eller sms’er.

Svindlen vender tilbage år efter år, når årsopgørelsen frigives.

Læs også

Kombinationen af økonomisk usikkerhed og håbet om en tilbagebetaling gør perioden ekstra attraktiv for kriminelle netværk.

Falder du i fælden og har delt kortoplysninger, bør du straks kontakte din bank.

Ads by MGDK