Tirsdag har Vejle Kommune en opfrodring til alle, der skal ud i eftermiddagstrafikken.
Undgå at køre forgæves, da Vejlevej er totalspærret.
Sådan skriver kommunen på sin side på Facebook lige inden eftermiddags myldretidstrafik rigtigt tager fart.
Regn skyld i problemer
Det er igen de store vandmasser, der skaber problemer. Det skriver kommunen selv:
"På grund af den voldsomme regn er der sket en sætning i vejen. Derfor er Vejlevej, hovedvejen ind til Bredsten by, totalspærret for gennemkørsel."
Endnu vides det ikke, hvornår trafikken kan passere som normalt.
"Der organiseres omkørsel, men der er i øjeblikket ingen afklaring på, hvornår vejen åbnes igen. Der arbejdes på sagen, så kør ikke forgæves, men undgå Vejlevej lige nu."
Vi følger situatioen løbende.