Disse biler giver dig mest værdi for pengene - spar op til 100.000 kroner

Af: Alberte B. C.

|

14/02/2025

Biler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Her får du mest bil for pengene

Lige nu læser andre også

Flere danskere vælger en brugt elbil frem for en ny – og især importbilerne fra Sydeuropa hitter. Men mens de lavere priser er attraktive, er der også ting, du skal være opmærksom på, før du slår til.

Brugte elbiler hitter

For første gang er der i Danmark solgt flere brugte elbiler end nye.

I januar 2025 blev 5.335 brugte elbiler solgt, hvilket er en stigning på 17 % i forhold til året før.

En af de danskere, der har valgt en brugt importeret elbil, er John Rasmussen fra Tjele ved Viborg.

Han har netop købt en belgisk Cupra Born, der kun har kørt 14.000 kilometer.

"Den ser nærmest ny ud, og jeg har fået den 100.000 kroner billigere end en tilsvarende ny," fortæller han til DR.

Flere af de importerede elbiler kommer fra lande som Spanien, Frankrig og Tyskland, hvor de ikke er lige så eftertragtede som i Danmark.

Derfor er de billigere

I mange sydeuropæiske lande er infrastrukturen for elbiler stadig begrænset. Der er færre ladestandere, og derfor er efterspørgslen lavere end i Norden.

Henrik Bollerslev fra Lindholm Biler, der importerer brugte elbiler til Danmark, forklarer, at biler fra disse markeder ofte sælges videre til Danmark, fordi de ikke er lige så attraktive dér.

Samtidig har flere af landene givet køberne store tilskud til elbiler.

Det betyder, at bilejerne lettere kan skille sig af med dem uden store økonomiske tab.

Men pas på

Selvom de importerede elbiler kan være langt billigere, er der ting, man bør undersøge inden køb.

Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM, advarer om, at garantien kan være anderledes, og at bilerne kan mangle vigtigt udstyr.

"For eksempel har vi set mange spanske biler i Danmark, der ikke har installeret sædevarme, hvilket er helt essentielt, når man køber en bil i den prisklasse," siger han.

Hvis du overvejer at købe en brugt importeret elbil, bør du derfor altid tjekke garantien, udstyret og bilens historik, før du underskriver slutsedlen.

Anbefalet til dig