Nyheder24.dk
Forside Biler Efter stor test af elbiler: Politiet melder om én særlig...

Efter stor test af elbiler: Politiet melder om én særlig udfordring

Efter stor test af elbiler: Politiet melder om én særlig udfordring
Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com

Det kom alligevel bag på politiet

Lige nu læser andre

Elmotoren er stille, accelerationen lynhurtig og miljøprofilen langt grønnere.

Alligevel er det ikke kun ros der følger med politiets nye patruljebiler. En række betjente oplever fysiske gener under kørslen i elbiler, og det har overrasket både ledelse og mandskab. Det fortæller TV2 Østjylland.

Under testforløb med Volkswagens ID 4 har betjente fra fire politikredse indrapporteret symptomer som kvalme, hovedpine og svedeture.

Ifølge politiets evaluering sker det særligt under udrykninger hvor bilen hurtigt skifter tempo og retning.

“Vi er stødt på en udfordring som vi ikke havde forudset nemlig at mange af vores brugere også flere end i de almindelige patruljebiler bliver køresyge når de kører i elbilerne” siger Torben Kjærgård fra Politiets Center for Flåde og Materielstyring.

Læs også

Hospitaler skal finde årsagen

For at få klarhed over problemet er politiet gået sammen med Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup.

Her skal 16 betjente deltage i kliniske forsøg og besvare spørgeskemaer. Målet er at afdække årsagerne og finde løsninger der kan mindske ubehaget.

Evalueringen peger på at symptomerne sandsynligvis kan afhjælpes med træning og øvelse i køreteknik. Det er især sideværts bevægelser under udrykning der udløser problemerne.

Elbiler vurderes stadig som egnede

På trods af de uventede gener konkluderer rapporten at elbilerne i stor stil kan erstatte dieselbiler i politiets hverdag. Aktionsradius og ydeevne lever op til behovene og der er ikke behov for særlige justeringer i beredskabet.

De ti testbiler forbliver i drift og politiet arbejder allerede på at indkøbe nye eldrevne patruljevogne. De første ventes på gaden i 2027.

Læs også

Ads by MGDK