Nyheder24.dk
Forside Biler Mange bilister gør det hver dag: Nu koster lille handling...

Mange bilister gør det hver dag: Nu koster lille handling bag rattet 1.000 kroner i bøde

The hand of the driver of the car covers the sunlight, which blinds the person to see the road situation, windscreen, car, driving, bil, bilist, motorist, kørsel, solskin
Shutterstock.com

Mange gør det af et godt hjerte, men den hjælpsomme handling kan koste dyrt

Mange bilister kender de helt gængse regler om lov og færden i trafikken, men der findes også flere mindre kendte bestemmelser.

Nogle vaner bag rattet er tænkt som en hjælpsom gestus overfor medtrafikanter, men én handling kan vise sig at være en rigtig skidt idé, som kan koste dyrt.

Reglerne gælder også i udlandet

At blinke med det lange lys for at advare andre mod en kontrol længere fremme er en ulovlig handling. Det er ikke kun i Danmark, at reglen gælder, for også i vores naboland Sverige er det forbudt at bruge fjernlyset til det formål. Det fortæller Boosted.

I Sverige gennemfører ordensmagten i øjeblikket målrettet kontrol af bilister, som anvender det ulovlige trick i forbindelse med skolestart. Bøden i begge lande lyder på 1.000 kr. Da den svenske valuta står lavere, svarer bøden i Sverige dog til cirka 675 danske kr.

Svensk politi ønsker et endeligt opgør med fænomenet. Jakob Krusell, som er gruppeleder for ekstern trafikdrift hos politiet i regionen Fyrbodal, udtaler til mediet Ttela: “At blinke på den måde er en ulovlig handling, som folk helt bør holde op med at lave.”

Mulighed for frikendelse i retten

Det er dog ikke altid, at myndighederne får medhold i sagen, hvis sagen ender ved domstolene. En dansk bilist blev i 2017 frikendt i en lignende sag, selvom ordensmagten mente, at manden havde blinket for at advare mod en fotovogn.

Bilisten forklarede i retten, at han blot havde blinket for at advare sine medtrafikanter om et glat vejstykke. Ekstra Bladet dækkede dengang sagen, hvor dommeren valgte at tro på mandens forklaring og frikendte ham for anklagen.

Ads by MGDK