Mange bilister er ikke klar over, at deres bilnøgle kan gemme på avancerede funktioner, der kan personliggøre deres kørsel.
Det gælder langt fra alle modeller, men nyere bilers bilnøgler har en 'hemmelig knap', som kan gøre det muligt for føreren at tilpasse indstillinger som sædeposition og tophastighed.
Sådan skriver det britiske medie The Mirror.
Ifølge Sam Abuelsamid, som er senioranalytiker hos bilanalysefirmaet Navigant, er denne teknologi særligt nyttig for familier, hvor flere personer deler samme bil.
Hvert familiemedlem kan med fordel få sin egen nøglebrik, der så husker vedkommendes specifikke indstillinger.
"Dette gør det muligt for bilen at justere indstillinger som sæder og spejle automatisk , når du nærmer dig bilen," forklarer eksperten.
En af de mest praktiske funktioner er muligheden for at indstille en begrænset hastighed, hvilket er ideelt for forældre, der ikke er helt trygge ved, at deres børn låner bilen. Funktionen sikrer blandt andet, at der ikke bliver kørt for stærkt.
Findes i disse modeller
Teknologien er mest udbredt i premium-modeller fra mærker som BMW, Mercedes-Benz, og Volvo, men ifølge eksperten findes den også i visse Ford-modeller.
Hvis du er i tvivl, om din bil kan dette, så du med fordel tjekke dens instruktionsbog. Her vil du også kunne finde informationer omkring, hvordan man aktiverer disse funktioner korrekt.
Næste gang du sætter dig i bilen, kan det være en god idé at udforske, hvad din bilnøgle faktisk kan gøre for dig.