Nyheder24.dk
Forside Biler Tesla lancerer helt ny model: Se billederne af den her

Tesla lancerer helt ny model: Se billederne af den her

Driving,tesla
mpohodzhay / Shutterstock.com

En ny Tesla-model er klar.

Lige nu læser andre

Tesla har netop præsenteret en ny model, som har navnet Model Y L.

Selvom modellen foreløbigt kun rulles ud på det kinesiske marked, er budskabet ikke til at tage fejl af.

Elon Musk har bestemt ikke opgivet elbiltronen, selvom flere af hans konkurrenter i den seneste tid har haft mere medvind, end han selv har haft.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Mere plads og rækkevidde til familien

Den nye Model Y L er en forlænget udgave af den populære Model Y.

Læs også

Den har seks sæder og dermed ekstra plads til både familieliv samt bagage. Med en startpris på cirka 300.000 danske kroner (cirka 330.000 kinesiske yuan, red.) lægger bilen sig lidt over andre Y-varianter i Kina.

Til gengæld lover Tesla firehjulstræk og op til 751 kilometers rækkevidde. Modellen er tiltænkt familier, der ønsker både rummelighed og rækkevidde uden at gå på kompromis med det klassiske Tesla-design.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Tesla kæmper

Lanceringen af den nye model kommer på et tidspunkt, hvor Tesla kæmper i både øst og vest.

Salget i Kina faldt i juli med 8,4 procent, og de europæiske tal ser endnu mørkere ud. I både Tyskland og Storbritannien er salget mere end halveret det seneste år.

Læs også

Derudover er Tesla røget ud af top 10 over nyregistrerede elbiler i Danmark, hvilket vidner om, at mærket ikke længere sidder sikkert i førersædet.

Kinesisk konkurrence øger presset

Den kinesiske rival BYD buldrer frem globalt med aggressive priser og nye modeller. Tesla risikerer dermed ikke blot at blive udkonkurreret i Kina, men også i Europa og USA.

Af den grund er det nærliggende at se den nye Model Y L som et signal om, at Tesla ikke er færdige med at kæmpe.

Om den nye model bliver et hit, må tiden vise.

Ads by MGDK