Undersøgelse fastslår: Her bor de værste bilister

Af: Liva H.

|

25/04/2024

Biler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Bor du i denne landsdel skal du nok overveje en teoritime mere

Lige nu læser andre også

Med bilnøglerne klar og foden solidt plantet på speederen synes danske bilister at være på vej mod en kedelig rekord for antallet af trafikuheld. 

En ny undersøgelse fra sammenligningsportalen Samlino.dk afslører en bemærkelsesværdig stigning i bilskader landet over. 

Men særligt ét sted skiller sig ud.

Det skriver Boosted

Fra 1. januar 2021 til den 4. april 2024 blev der indsamlet data fra over 1.340.000 hændelser, som viser, at antallet af bilejere, der har rapporteret mindst én skade, er steget fra 8% i 2021 til 19% i 2024 – en foruroligende stigning på 138%.

Hvem køre værst?

Særligt ét sted i Danmark synes situationen noget mere alvorlig. Her har antallet af forsikringsskader nemlig taget et drastisk hop opad med 186%. 

Derfor bør beboere på Bornholm måske overveje en køretime og teoritime mere, for lige at repetere det med vigepligt og skiltenes betydning. 

Øen ligger dog ikke helt alene på toppen; midt- og vestjyder har også set en markant forværring i deres statistikker med en stigning på 171%. 

Hvem kører så bedst? 

Når det kommer til regioner med relativt færre skader, viser rapporten, at nordjyderne tilsyneladende klarer sig bedst. De har den laveste stigning i skader blandt de undersøgte områder med en stigning på 110%. Hvilket formentlig kan sætte gang i debatten, hvorvidt 110 procent er  hvad man vil kalde ‘lavt’. 

For selvom nordjyderne fører an med færre skader, viser undersøgelsen at selv de "bedste" bilister stadig oplever markante forværringer i skadesstatistikkerne.

Denne stigning i bilskader rejser vigtige spørgsmål om trafiksikkerheden i Danmark og nødvendiggør en dybere indsigt i årsagerne til disse skader. Samlino.dk's rapport fungerer som et klart signal om, at der er behov for forbedrede præventive tiltag og måske en skærpet opmærksomhed på kørselsadfærd, særligt i de mest berørte regioner.

Anbefalet til dig