At tage ansvar i hjemmet indebærer ikke blot at udføre opgaver, men også at forstå konsekvenserne af ens handlinger på familiens trivsel. Det indebærer at være opmærksom på pligter, bidrage aktivt og lære af fejl. Det måtte denne 17-årige dreng lære på den hårde måde.
Det skriver Mirror
I en beretning på sociale medier har en mor delt hendes frustrationer og rejst spørgsmål omkring familiens opgavefordeling og hendes teenage-søns tilsyneladende manglende ansvarsfølelse. Den 45-årige kvinde beskriver en dag, hvor hendes træthed efter arbejde blev intensiveret af synet af en opvaskemaskine fyldt med beskidte tallerkener, som hendes 17-årige søn skulle have taget sig af.
"Vores familie roterer opgaver - madlavning, opvask, rengøring af fællesområder udføres af hvert familiemedlem på forskellige dage. Min søn hader pligter og forsøger altid at gøre det halvhjertet for at slippe for det. Det har været en konstant kamp," delte moren på sociale medier, hvor hun beskrev sin søns tilsyneladende "våbeniserede inkompetence."
Efter en udmattende arbejdsdag fandt moren opvasken urørt og besluttede sig for at tage affære. I stedet for at rengøre tallerkenerne, som hendes søn skulle have gjort rent, valgte hun en utraditionel tilgang for at lære ham en lektie. Hendes mand tilbød at overtage opvasken, men moren besluttede, at hendes teenage-søn skulle stå til regnskab.
"Jeg sagde til ham, ja tak, men kun nok til at forberede mad og servere for alle undtagen den 17-årige. Jeg lavede mad og kaldte børnene til bords," forklarede moren, der tog konsekvensen af sin beslutning og nægtede at lade sin søn undslippe ansvaret.
Under familiens middag blev hendes søn konfronteret med de konsekvenser, hans manglende indsats havde medført. Da han opdagede, at hans plads ved bordet var tom, spurgte han forvirret efter sin tallerken, bestik og vandglas. Moren pegede roligt på opvaskemaskinen og meddelte ham, at hans retter var derinde. Med en urokkelig beslutsomhed tilføjede hun: "I aften vil du spise af de retter, du vaskede op. Gå ud og vælg dem."
Trods hendes søns protester og utilfredshed insisterede moren på, at han skulle konfrontere konsekvenserne af sine handlinger. "Han råbte og sagde, at han ville lave sin egen mad, hvortil jeg sagde nej. Til sidst gav han efter, fandt den mindst ulækre tallerken og spiste sin middag stille," delte moren.
Selvom hendes søn fortsat var vred, opnåede moren det ønskede resultat. Hendes beslutning om at lade ham stå over for konsekvenserne af hans "våbeniserede inkompetence" viste sig at være effektiv. Hendes opvask kom ud af maskinen helt rent efterfølgende, og moren, selvom hun havde det dårligt over episoden, stod fast på at lære sin søn en vigtig lektie om ansvar og samarbejde i familien.
