Denne forladte spanske landsby kan blive din for samme pris som en lejlighed i Barcelona

Af: Per Broch

|

26/11/2023

Bolig
Foto: Wiki Commons
Foto: Wiki Commons
Drømmer du om et spansk eventyr? Så læs med her.

Lige nu læser andre også

I det nordvestlige Spanien, i provinsen Zamora, ligger den forladte landsby Salto de Castro. Landsbyen er lige nu til salg for en pris, der kan få enhver drømmer til at spidse ører.

Forestil dig at eje en hel landsby for blot €580,000 (4,3 millioner kroner) - mindre end hvad en gennemsnitlig lejlighed koster i Barcelona.

Det lyder for godt til at være sandt. Dette helt unikke tilbud inkluderer 44 huse, en bar, et vandrehjem, en swimmingpool, sportsfaciliteter, en kirke og endda en gammel kaserne, der tidligere husede civilgarden. Der er også et apotek og en politistation – alt, hvad man forventer at finde i en spansk landsby.

Salto de Castro ligger tæt på den portugisiske grænse og er en del af UNESCOs Meseta Ibérica Biosfærereservat.

Der er en betagende udsigt over Duoro-floden og omkring 135 solskinsdage om året. Det er dermed en landsby, der er et sandt paradis for naturelskere.

Interesserede købere skal dog handle hurtigt. Der har allerede været meldt om interesse for at købe den forladte landsby, og en eventuel budkrig kan skubbe prisen op over €600,000.

Landsbyen blev oprindeligt bygget i 1940'erne af elektricitetsselskabet Iberdrola for at huse arbejdere, der byggede en nærliggende dæmning.

I 1980'erne begyndte folk at forlade Salto de Castro, da jobmulighederne blev færre, og i 1989 var der ingen indbyggere tilbage. Landsbyen har stået tom i over 30 år. Den økonomiske krise i 2008 satte en stopper for de tidligere ejeres planer om at omdanne landsbyen til et turistmål, og i 2022 besluttede de at sælge Salto de Castro i håbet om, at en ny ejer kunne realisere deres vision om turisme i området.

Mange spanske landsbyer lider under aldrende befolkninger, da unge mennesker flytter til byerne eller får færre børn end tidligere generationer.

Som et resultat heraf opfordrer nogle lokale kommuner, udlændinge til at flytte ind med tilflytningsstøtte og kontante udbetalinger. Kun få hundrede kilometer derfra har landsbyen Rubai i Galicien tilbudt expats op til €150 om måneden for at bo der, i håbet om at øge elevtallet på de lokale skoler ved at tilskynde familier til at flytte til landsbyen.

Der skal naturligvis investeres mange flere penge end købssummen for at få realiseret en plan om turisme i den forladte landsby, men har man den rette penge pung og de rette visioner, er starten til et vildt eventyr i hvert fald til stede.

Det skriver Euronews.

Anbefalet til dig