Nyheder24.dk
Forside Bolig Derfor er der altid ekstra afstand til 1-tallet på kalenderlyset

Derfor er der altid ekstra afstand til 1-tallet på kalenderlyset

Derfor er der altid ekstra afstand til 1-tallet på kalenderlyset
Foto: Shutterstock

Sandheden bag kalenderlysets mystiske design

Lige nu læser andre

Kalenderlyset er allerede i gang med at brænde i mange danske hjem, men måske har du bemærket, at det tog længere tid at nå ned til 1. december end til de øvrige datoer.

Det er ikke en fejl, men en del af, hvordan lysene produceres – og der er en helt særlig forklaring bag.

Asp-Holmblad, der har produceret kalenderlys siden 1942, står bag den designmæssige detalje.

Ifølge administrerende direktør Mette S. Poulsen skyldes den ekstra afstand til det første tal maskinernes udformning. Det skriver B.T.

Læs også

“Årsagen til, at der er en vis afstand fra toppen og ned til det første tal, skyldes de klichéer, vi lægger i maskinerne… Vores maskiner er gamle, og vi kan ikke lægge klichéerne helt til kant i hverken top eller bund, for så vil man ikke kunne tage lysene ud af maskinen,” forklarer hun.

Den større afstand i toppen af lyset er nødvendig for produktionen, mens der i bunden er plads til at sætte lyset fast i en juledekoration.

Men hvad med de tæt placerede tal længere nede på lyset, som gør, at man nemt kommer til at brænde for langt?

“Afstanden mellem tallene er jævnt fordelt, og ønsker man lang brændetid, må man vælge et længere eller tykkere lys,” lyder rådet fra Mette S. Poulsen.

Kalenderlyset blev lanceret midt under 2. verdenskrig og har siden været en fast del af julen i mange hjem.

Selvom maskinerne bag produktionen nu er gamle, lever traditionen videre – og med den lidt længere ventetid i toppen af lyset.

Læs også

Ads by MGDK