Planter er mere end blot en fin detalje i indretningen. Faktisk kan de have overraskende stor betydning for dit indeklima, humør og endda din søvn. Fra køkken til soveværelse er der nemlig en plante til ethvert hjørne af dit hjem, der kan gøre mere, end du måske tror.
Det skriver det britiske medie Mirror.
Fredslilje
I soveværelset kan en fredslilje gøre underværker. Den er ikke kun smuk med sine hvide blomster og blanke blade, men den absorberer også toksiner som benzen og frigiver ilt om natten – hvilket de fleste planter ikke gør. Med en fredslilje i nærheden kan du altså sove trygt og godt, omgivet af frisk luft.
Edderkoppeplante
Med sit karakteristiske udseende passer den perfekt som hængende pynt i loftet eller på en reol i din stue. Udover at se godt ud er den også fantastisk til at rense luften.
Pilea
Endelig er kinesisk pengetræ det perfekte valg til køkkenet. Root Growings siger, at dets smukke, runde blade både ser skønne ud og filtrerer luften effektivt. Dog skal du passe på ikke at overvande den – og skulle bladene begynde at gulne, så kan det være et tegn på, at planten trænger til en tørreperiode.
Så gør dig selv og dit hjem en tjeneste ved at vælge de rigtige planter til hvert rum. Lidt grønt kan gøre en stor forskel!