Nyheder24.dk
Forside Bolig Efteråret lokker rotter og mus ind i varmen: Sådan undgår...

Efteråret lokker rotter og mus ind i varmen: Sådan undgår du, at de vælger dit hjem

Efteråret lokker rotter og mus ind i varmen: Sådan undgår du, at de vælger dit hjem
Shutterstock

Når kulden rammer, er det ikke kun dig, der søger indendørs.

Lige nu læser andre

Når temperaturen falder, stiger risikoen for, at noget langt mere ubehageligt end regn og rusk flytter ind i dit hjem.

For mens du tænder for varmen og trækker i uldsokkerne, begynder mus, rotter og andet kryb at søge ly i dine vægge, kælder og køkkenskabe.

Det er ikke bare en fjern tanke.

En ny undersøgelse viser, at hele 17 procent af danskerne har oplevet synlige skader på deres hjem forårsaget af skadedyr det seneste år.

Det oplyser GF Forsikring i en pressemeddelelse.

Læs også

Og det er ikke småting: gnav i ledninger, huller i tøjet, ødelagt isolering og mærker i mørtelfuger.

Rotterne er de mest frygtede

Blandt de uønskede gæster topper rotter listen over det, danskerne frygter mest.

De er ikke bare klamme – de er også svære at slippe af med, når de først har fundet vej ind.

Mus, møl og myrer er også hyppige gæster i de danske hjem, men rotterne er uden tvivl dem, der sætter sig tungest i både sind og murværk.

“Skadedyr skal man altid tage sig i agt for, men vi ved, at særligt efteråret og vinteren er de slemmeste sæsoner på året. Når det bliver koldt, søger mus, rotter og andre skadedyr indenfor i varmen, og det kan både være til stor mental gene og få materielle konsekvenser,” siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring.

En overset fælde

Læs også

Ikke alle forsikringer dækker skader fra skadedyr, og selv hvis de gør, kan der være forskel på, hvilke dyr og hvilke skader der er omfattet.

Derfor lyder anbefalingen fra GF Forsikring, at man tjekker sin police grundigt – og ikke mindst tager sine forholdsregler, før ulykkerne sker.

Simple ting som at forsegle sprækker, holde affald væk fra huset, sikre afløb og opbevare mad korrekt kan gøre en verden til forskel.

GF dækker i øvrigt halvdelen af udgiften til en rottespærre efter en kloakskade – netop fordi problemet er så udbredt.

Så mens du forbereder dig på vinterens mørke og kulde, så glem ikke, at nogle gæster ikke behøver invitation for at komme indenfor.

Ads by MGDK