Fem udbredte myter om radon i hjemmet

22/2/19 11:12

Helge Rahbek

Hver tredje husejer ønsker ikke at teste deres hjem for radon, viser ny undersøgelse. Ikke alle husejere har risiko for forhøjede koncentrationer af radon i boligen, og som husejer kan du tage stilling til, om en radonmåling kan være relevant for dig. Især for rygere kan det være relevant. Læs med, når radon-ekspert Torben Valdbjørn Rasmussen afliver fem myter om radon i hjemmet.

For meget radon i indeluften i din bolig øger risikoen for at udvikle lungekræft. Ifølge Sundhedsstyrelsen går der typisk 10-40 år fra påvirkningen er begyndt, til at lungekræft pga. radon måske en dag konstateres. Risikoen for udvikling af lungekræft, hvor radon er en medvirkende årsag, er 25 gange højere for rygere end for personer, der aldrig har røget. 

Fyringssæsonen er snart slut – hvis du overvejer at få lavet en radonmåling af dit hjem, er det nu, det er relevant. Når radon skal måles i fyringssæsonen, skyldes det, at radonniveauet i boligen normalt er højest, når forskellen mellem ude- og indetemperaturen er størst, og når der ventileres mindre. 

En ny undersøgelse fra foreningen Realdania viser, at 90% af husejere har hørt om den sundhedsskadelige, radioaktive gasart radon, som siver op fra undergrunden og trænger ind i boliger gennem luftutætheder i husets konstruktion mod jord. 35% af husejerne siger, at de ikke ønsker at måle deres bolig for radon. 

”Det er dejligt at se, at langt de fleste boligejere i dag har hørt om radon, som tidligere var kendt af relativt få. Men selv om de fleste i dag har hørt om den sundhedsskadelige gas, findes der ifølge undersøgelsen en del myter om radon, som afholder husejere fra at teste deres bolig,” siger Lenny Clausen fra Realdania.

Læs med, når seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Torben Valdbjørn Rasmussens svarer på de fem mest udbredte myter om radon:

Myte 1: ”Jeg skal ikke teste, fordi der ikke er radon i mit område”

Radon er en naturlig gasart, der findes overalt i undergrunden og i luften omkring os. I nogle områder findes der mere radon i undergrunden end andre, men selv om ens område generelt set har et lavt niveau af radon, kan der være lokale geologiske forhold, der betyder, at ens hus er placeret lige over et sted, hvor radon siver op. To huse på samme villavej kan have vidt forskellige niveauer af radon. Det skyldes, at radonniveauet også afhænger af husets konstruktion mod jord, tilstand, ventilationsforhold, og hvordan man bruger det. 

Myte 2: ”Man får hovedpine, hvis der er for meget radon i hjemmet” 

Det er ikke dokumenteret. Vi kan kun påvise, at radon er sundhedsskadeligt, når man udsættes for det gennem mange år.  For meget radon i boligen er ikke sundhedsskadeligt nu og her som f.eks. en skimmelsvamp, der kan give indåndingsproblemer og hovedpine inden for kort tid. 

Myte 3: ”Man kan se på huset, om det har et radon-problem”

Man kan hverken se, lugte eller føle radon. Radon kan kun måles. Men der er nogle tegn, man kan kigge efter. Hvis der er sprækker eller revner i konstruktioner mod jord, f.eks. i kældergulvet eller åbninger, hvor kabler og rør føres ind i huset nede fra jorden, kan det være et sted, hvor radon trænger ind. Hvis man har en tilbygning eller en udestue, er der også større sandsynlighed for, at samlingen i fundamentet ikke er tilstrækkelig lufttæt, så radon kan trænge ind i boligen. Men vil man vide, om huset har et radon-problem, så skal det måles. 

Myte 4: ”Alle skal teste for radon”

Forskning peger på, at ca. hvert femte danske enfamiliehus har mere radon end anbefalet. Men her er der tale om boliger, der har konstruktioner mod jord. Hvis du bor i lejlighed i en etageejendom, er der lille sandsynlighed for, at der er radon i indeluften. Der er blevet lavet undersøgelser i etageejendomme, men her har vi ikke fundet boliger, som har haft et forhøjet radonniveau. 

Myte 5: ”Det er dyrt og svært at komme af med radon i hjemmet”

Det afhænger af, hvor højt et radonniveau man har. I mange tilfælde er det hverken dyrt eller besværligt. Ligger man på et radonniveau mellem 100-200 Bq/m3i indeluften, vil man ofte kunne løse problemet ved at tætne revner og sprækker i husets konstruktion mod jord eller med ventilation. Det kan f.eks. være en god ide at etablere ventilationsspalter i sine vinduesrammer eller få en ventilationsrist i husmuren, så man får et konstant luftskifte, der kan ventilere radon ud og sikre et sundt indeklima. Har man et radon-niveau på over 200 Bq/m3, kan disse metoder også løse problemet, men det kan også være, at man er nødt til at få etableret et radon-sug, som typisk er dyrere.

På hjemmesiden radonguiden.dk kan du finde mere viden om radon i hjemmet. 

Fakta: Hvad er Radon?

  • Radon er en radioaktiv gasart, som dannes naturligt i jorden  
  • Undersøgelser peger på, at ca. hvert femte danske enfamiliehus har et niveau af radon, som overstiger det nationale referenceniveau
  • Radon er den næststørste årsag til lungekræft efter aktiv rygning. Radon i boliger er en medvirkende årsag til omkring ni procent af alle nye tilfælde af lungekræft i Danmark, men risikoen for udvikling af lungekræft, hvor radon er en medvirkende årsag, er 25 gange højere for rygere end for personer, der aldrig har røget
  • Referenceniveauet for koncentrationen af radon i indeklimaet er i Danmark sat til 100 Bq/m3
  • En radonmåling tager mindst to måneder 
  • Man kan billigt teste sin bolig for radon med dosimetre, som kan bestilles på nettet hos firmaer og målelaboratorier, der tilbyder radonmåling 
  • En radontest af et enfamiliehus koster typisk mellem 500-1.300 kroner
  • Et radon-sug koster alt efter arbejdets omfang typisk mellem 20-50.000 kroner