Hun begik indbrud allerede som 16-årig: Men disse huse har hun altid holdt sig væk fra

Af: Mie M.B

|

31/01/2025

Bolig
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er flere ting hun råder folk at være opmærksomme på

Lige nu læser andre også

Hvad skal der til for at holde indbrudstyve væk fra dit hjem? En tidligere indbrudstyv har delt sine erfaringer og afslører de vigtigste tegn, hun kiggede efter, når hun udvalgte huse at bryde ind i. Det skriver Unilad. Den amerikanske kvinde, der anonymt delte sin historie på Reddit, begyndte at begå indbrud som 16-årig, men har nu forladt kriminaliteten efter at have afsonet to år i fængsel. 

Siden hun kom ud og startede et helt nyt liv op med mand og børn, har hun holdt foredrag om sit tidligere liv og delt ud af sine erfaringer med hvad hun holdte øje med og hvad hun altid undgik, når hun udvalgte sig et hus som offer.

Hvad stoppede hende fra at bryde ind?

Ifølge den tidligere indbrudstyv var der især én ting, der kunne få hende til at holde sig væk fra et hus: hunde.

"Jeg undgik huse med hunde udenfor, fordi jeg var bange for, at de ville gø og advare nogen," skrev hun på Reddit.

Også overvågningskameraer var en klar afskrækkelse.

"Hvis huset havde kameraer, undgik jeg det af åbenlyse grunde," tilføjede hun.

Huse, hun gik efter

Da hun stadig var aktiv som indbrudstyv, ledte hun efter huse uden biler parkeret foran i dagtimerne, da det signalerede, at ingen var hjemme.

Desuden foretrak hun huse med en bagdør, da det ofte var det sted hvor sikkerheden var mindst og hvor det var muligt at komme ind uden at blive set udefra.

"Jeg plejede at komme ind ved at fjerne dørkarmen, men senere gik jeg over til blot at smadre et vindue. Så huse med let tilgængelige vinduer var også attraktive mål."

Sådan beskytter du dit hjem mod indbrud

Nu hvor hun har lagt kriminaliteten bag sig, bruger hun sin viden til at rådgive husejere om, hvordan de kan gøre deres hjem mindre attraktive for tyve.

"Overvågningskameraer er en god afskrækkelse. Alarmanlæg er også en god ide, men folk bør sætte sig ind i, hvordan de bruges korrekt. Ring-kameraer er gode til at identificere ansigter," skrev hun.

Et andet simpelt trick er at lade et TV være tændt, da det giver indtryk af, at nogen er hjemme.

Med disse råd fra en, der engang selv begik indbrud, kan husejere tage effektive forholdsregler for at sikre sig mod uvelkomne gæster.

Anbefalet til dig