Pedersholm i Vejle solgt til spotpris

Pedersholm er nu solgt, Foto: Shutterstock

Efter mere end 30 år kan auktionshuset Bruun Rasmussen vinke farvel til Vejle, hvor de indtil for nylig har ejet en 250 år gammel herregård.

Det familiedrevne auktionshus har nemlig fået solgt Pedersholm, som de satte til salg  for første gang tilbage i 2009. 

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Nu, over et årti senere, er der kommet et hammerslag på den gamle herregård - hvor Bruun Rasmussen har holdt auktioner siden starten af 90’erne. 

De nye ejere har købte den historiske ejendom, som ligger på en 1,6 hektar stor grund i udkanten af den jyske by for 11,1 millioner kroner.

Sat ned i pris

Det er et godt stykke under den oprindelige udbudspris, som Ifølge Vejle Amts Folkeblad lød på 35 millioner kroner, da Pedersholm oprindeligt kom til salg.

Sidenhen blev udbudsprisen skruet ned på 14 millioner kroner, da erhvervsmæglerkæden Colliers International i Vejle overtog salget af den historiske ejendom. Her nåede den at være til salg i omkring halvandet år, før den blev solgt.

Firmaet Bruun Rasmussen Holding A/S overtog, ifølge Boliga.dks oplysninger, Pedersholm fra Jesper Bruun Rasmussen - auktionshusets nuværende overhoved - for 20,5 millioner kroner tilbage i 2005.

I dag har det traditionsrige auktionshus en afdeling i Aarhus og tre i København - inklusiv den oprindelig adresse i Bredgade, hvor Arne Bruun Rasmussen afholdt auktion for første gang i 1948.

Se herregårde til salg lige nu her

 

 

Læs også