Vanvittig rekord: Her er Danmarks dyreste lejlighed NOGENSINDE

Bolig
Lejligheden er - måske ikke overraskende - beliggende i København. Foto: Shutterstock
Nu er der en vild rekord på det danske boligmarked.

Lige nu læser andre også

Boligmarkedet spiller med musklerne - og rekorderne når nærmest ikke at bundfælde sig, før en ny handel tikker ind.

På ejerlejlighedsfronten betyder det, at den lejlighed, der for bare to måneder siden snuppede titlen som den dyreste handel nogensinde på dansk jord, nu må se sig slået.

Ifølge oplysninger fra boligmediet Boliga.dk er en lejlighed på Sankt Annæ Plads lige ved Amalienborg i København nemlig blevet solgt for intet mindre end 32,5 millioner kroner.

"Jeg kan bekræfte handlen: Det gik hurtigt, og der var stor interesse. Jeg har ikke yderligere kommentarer, siger ejendomsmægler Kristian Lützau fra ejendomsmæglerfirmaet Lützau," som har stået for handlen.

Dermed snupper adressen – der kun nåede at være offentligt til salg i en uge – tronstolen med 2,5 millioner kroner ned til den forrige ejer.

Lejligheden breder sig over et boligareal på 319 kvadratmeter, som i sit salgsmateriale fra Lützau, blev beskrevet som en smuk, istandsat herskabslejlighed.

De mange kvadratmeter fordeler sig blandt andet på stuer en suite, spisestue, børneværelser, køkken-alrum, soveafdeling til de voksne og sågar et badeværelse til ungerne.

Lejligheden set ude fra. Foto: Lützau.dk

Lille afslag

Prisen, som lejligheden ramte markedet med, lød ifølge Boliga.dks oplysninger på 32.950.000 kroner og altså således en kvadratmeterpris på svimlende 103.291 kroner.

Med prisafslaget på 450.000 kroner ender hver kvadratmeter dog med at have kostet de nye ejere 101.880 kroner per kvadratmeter – hvilket stadig er betydeligt over gennemsnittet i området.

En helt gennemsnitlig lejligheds-kvadratmeter i Dronningens baghave – København K – har nemlig i gennemsnit kostet 62.237 kroner at erhverve i år.

Lejligheden, der hidtil har haft pladsen som landets dyrest handlede, er en 238 kvadratmeter stor ejerlejlighed på Strandgade ud til Københavns Havn.

Du kan se lejligheden HER

Anbefalet til dig