Få ved det: Derfor har langt de fleste katte hvide poter

Af: Liva H.

|

30/04/2024

Dyr
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du har en huskat, har den med stor sandsynlighed hvide "sokker" altså hvide poterne. Det er der en helt særlig forklaring på.

Lige nu læser andre også

Hvis du har en huskat, har den med stor sandsynlighed hvide "sokker" altså hvide poterne.

Det træk ses dog sjældent hos vilde katte.

Men hvad er forklaringen på, at så mange kæledyr har hvid pels på fødderne?

Historien tager sin begyndelse for omkring 10.000 år siden, da mennesker og katte opdagede fordelene ved at leve sammen, og katten officielt blev anerkendt som en del af familien.

"Domesticeringen førte til sidst til 'hvide sokker' og andre velkendte pelsmønstre hos kattene," forklarer professor Leslie Lyons, leder af Feline Genetics Laboratory ved University of Missouri College of Veterinary Medicine, til Live Science.

Da mennesker begyndte at etablere sig som fastboende bønder, blev kornlagre og affaldshobe tiltrækningspunkter for gnavere.

Forholdet mellem mennesker og katte var gensidigt fordelagtigt: Menneskene slap for gnavere, herunder mus og rotter, og kattene fandt nemme måltider.

Genetiske Mutationer

Den vilde forfader til vores huskatte, Felis silvestris, som lever i Afrika og Eurasien, har typisk en pels, der har til formål at virke som camouflage.

Men det er ikke gældende for alle katte.

"Genetiske mutationer opstår hele tiden," påpeger Lyons.

Der findes ikke konkret bevis for, hvorfor de tidlige katteejere valgte bestemte individer, men Lyons mener, at variationen i pels, som vi ser hos dagens huskatte, kunne indikere, at vores forfædre foretrak katte med 'markeringer', der faktisk forstyrrede camouflage og gjorde dem mere bemærkelsesværdige.

I en skov eller kratørken ville en kat med tydelige hvide poter sandsynligvis ikke være godt skjult for rovdyr.

Menneskers præferencer

Da mennesker begyndte at interessere sig for katte, ville de hvide poter også have været iøjnefaldende. "Folk kunne sikkert godt lide killinger, især på grund af deres hvide fødder," påpeger Lyons.

Mennesker valgte sandsynligvis også katte, der var rolige og komfortable omkring mennesker. Selvom det måske ikke umiddelbart synes oplagt, at adfærdstræk er relateret til pelsfarve, har forskning vist, at hvide pletter ofte opstår hos de mest tamme individer, der vælges til avl.

Det fænomen ses også hos andre dyr såsom; heste, grise, mus, køer og rotter.

Så hvis din kat har hvide sokker, skyldes det en kombination af genetiske mutationer, domesticering og evulotion.

Anbefalet til dig