Kvinde dømt for at 'overforkæle' sin hund: Her er straffen

Af: Liva H.

|

31/07/2024

Dyr
Foto: SPCA
Foto: SPCA
Det blev lidt for meget af det gode, kan man vidst roligt sige.

Lige nu læser andre også

Det er velkendt, at misrøgt, vold og underernæring af kæledyr betragtes som mishandling, hvilket kan resultere i straf til dyreejere. Langt de fleste hundeejere ønsker dog at gøre det bedste for deres firbenede venner, hvilket ofte indebærer forkælelse i form af kærlige klap, kys og en overflod af godbidder. Men denne form for forkælelse kan faktisk også krydse grænsen til mishandling.

Dette blev en bitter realitet for en kvinde fra New Zealand, som fandt ud af, at overdreven forkælelse af hendes hund med godbidder kunne have alvorlige konsekvenser.

I en tragisk hændelse fra New Zealand blev en kvinde og hundeejer fundet skyldig i at have overfodret sin hund, Nuggi, til det punkt, hvor han ikke kunne gå mere end 10 meter uden at skulle holde pause.

Uvidende om konsekvenserne fortsatte ejeren med at fodre Nuggi med otte til ti stykker kylling om dagen samt en overflod af hundekiks. Denne tilsyneladende uskyldige handling fik dog alvorlige konsekvenser for både hunden og ejeren.

Reddet af dyreværnet

I 2021 vejede Nuggi chokerende 53,7 kilo, da SPCA (Dyreværnet, red.) greb ind for at redde den stakkels hund. Nuggis små ben kunne næsten ikke understøtte hans kropsvægt, og en simpel gang til dyreværnets bil krævede tre pauser, så han kunne få vejret. Under huden var der simpelthen så meget fedt, at dyrlægen ikke kunne registrere hans hjerteslag. Ved en nærmere undersøgelse fandt dyrlægerne også flere sår på Nuggis albuer og mave, som var opstået efter lang tids liggende stilling, og det blev også opdaget, at han led af konjunktivitis (øjenbetændelse, red.).

"Nuggi blev drastisk overfodret, og i stedet for at søge hjælp eller ændre adfærden, fortsatte hans ejer med at overfodre ham, indtil han knap kunne gå. Dette er uacceptabelt," forklarede Todd Westwood, administrerende direktør for SPCA, til NZ Herald. "Han var så enorm, at han næsten ikke kunne gå, og han led tydeligt under den betydelige vægt."

Ejer sagsøgt og kendt skyldig

Efter to måneder under SPCAs varetægt og med en korrekt kost og motion lykkedes det Nuggi at tabe 8,9 kilo, men han døde desværre pludseligt på grund af blødning omkring leveren. En obduktion afslørede nemlig, at han led af flere følgesygdomme af overvægt, herunder leversygdom og Cushings sygdom.

Efter Nuggis død blev hans ejer sagsøgt for at have overfodret hunden og dermed forårsaget en langsom død. Sagen blev bragt for retten, Manukau District Court, som vurderede og konkluderede, at Nuggis ejer havde forvoldt kæledyrets død. Straffen blev, at hun skulle betale en erstatning på NZD 1222,15 (cirka DKK 499,31), fratages retten til at eje en hund i et år og idømte hende to måneders fængsel.

Se billederne af Nuggi nedenfor

Foto: SPCA

Foto: SPCA

Anbefalet til dig