Selvom man mener, at fugle i dag er efterkommere af dinosaurer, er de som regel langt mindre skræmmende end deres uddøde forfædre ville have været. Men det er ikke altid tilfældet. Bare spørg naturfotografen Sean Weekly.
Tidligere i år tog Weekly en bådtur på Lake Kerkini i Grækenland, hvor han stod ansigt til ansigt med en fugl, der næsten var lige så imponerende som hendes oldgamle slægtninge - en dalmatisk pelikan. Det skriver mediet The Dodo.
Mens Weekly sejlede i det chartrede fartøj, landede en stor pelikan uventet oven på bådens lærredstag. Men hun havde ingen planer om at gå ubemærket hen. Tværtimod valgte den pågældende fugl ikke at lægge skjul på, at den var til stede: Øjeblikke senere skete dette:
"Overfaldet af en levende dinosaur," er hvordan Weekly beskrev mødet i et opslag, som der er blevet taget rigtig godt imod på de sociale medier.
Og han tager ikke fejl. Denne type pelikaner, der kan veje op til 12 kilo og have et vingefang på over 3,5 meter, efterlader uden tvivl et uforglemmeligt indtryk.
En opfølgende video tyder på, at denne pelikan vidste præcis, hvad hun var ude efter: en form for betaling. For Weekly gjorde muligheden for at fotografere disse fantastiske fugle turen til en uforglemmelig oplevelse.
"Uden tvivl må dette være et af mine yndlingssteder, som jeg har haft privilegiet at besøge i mange år: det smukke Lake Kerkini i det nordlige Grækenland," skrev Weekly.
"Min kærlighed til dette sted, dets mennesker og dyreliv har givet mig mulighed for at opbygge en omfattende portefølje af disse imponerende fugle."
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Weekly har fået en oplevelse, som de færreste prøver at få. Derfor er det også fuldt forståeligt, at han nærmest var i ekstase over det.