Dårligt nyt til danskerne: Stor prisstigning på populær råvare

Af: Liva H.

|

12/06/2024

forbrug
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En af danskernes yndlings råvare er steget markant i pris, og det kan mærkes.

Lige nu læser andre også

At være dansker indebærer mange ting og er til en vis grad også relativt definerbart.

Især begrebet hygge, som sammen med 'janteloven' er noget, vi danskere er ret dygtige til at praktisere. Når det drejer sig om at skabe hyggelige rammer, spiller mad ofte en central rolle. Det stemmer godt overens med, at det største ønske for mange familier er at have et køkken-alrum. Dette rum fungerer nemlig som et samlingspunkt, og her handler det igen om at skabe fællesskab omkring madlavningen.

Når det kommer til traditionelle danske retter som stegt flæsk med persillesovs, flæskesteg med det hele og undertiden også tarteletter, er der én ingrediens, der altid er med: Kartofler.

Men det kan være, at dette ændrer sig.

Det skriver B.T

I Danmark elsker vi kartofler, og hvad elsker danskerne mere end kartofler? Kartofler på tilbud.

Desværre er det blevet et sjældent syn. Faktisk er det blevet betydeligt dyrere for en familie at spise kartofler, og dette skyldes én ting: prisstigninger!

Prisen på kartofler og kartoffelprodukter er nemlig steget med hele 20 procent siden årets begyndelse, viser tal fra Danmarks Statistik. Med denne udvikling har kartoffelpriserne aldrig været højere. Man skal dog ikke længere tilbage end til november og december for at kunne finde spise-/skrællekartofler til kun 9 kroner.

Ifølge Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Sydbank, brugte den gennemsnitlige danske husstand med cirka to voksne mennesker omkring 1.250 kroner på kartofler, herunder løse kartofler, pommes frites og chips, om året i 2022.

Hun vurderer, at det for en familie med to voksne og to børn koster omkring 2.000 kroner om året at købe kartofler og kartoffelprodukter. Med den nuværende prisudvikling på kartofler vil den samme familie nu skulle slippe godt 400 kroner mere, alene bare på kartofler.

Se udviklingen for priser på kartofler og kartoffelprodukter gennem årene nedenfor.

(artiklen fortsætter)

Foto: Danmarks Statistik

Men hvad skyldes så prisstigningen?

Ifølge råvareanalytiker Henrik Andresen fra Angrocura skyldes de høje priser en våd vinter og et vådt forår.

"Priserne er steget på baggrund af en våd vinter og et vådt forår. Sidste år nåede kartoffelavlerne ikke at få taget alle kartoflerne op, fordi jorden mange steder var så våd, at det simpelthen var umuligt," siger Henrik Andresen.

Det betyder, at priserne umiddelbart vil fortsætte med at være i den højere ende, og kun en god vækstsæson med sol og varme kan ændre på det.

Henrik Andresen tilføjer dog, at han ikke forventer, at Danmark kommer til at stå i en situation, hvor man mangler kartofler, eller at importen bør stige.

Hvilke tendenser ser man ved høje priser?

De høje priser kan ifølge Ann Erichsen påvirke forbrugerne til at vælge udenlandske alternativer, som for eksempel kartofler fra Spanien eller Marokko, i stedet for danske. Hvis forbrugerne stadig vurderer, at priserne er for høje, vil de muligvis vælge helt andre alternativer til kartoflen, såsom pasta, ris eller andre grøntsager.

Anbefalet til dig