Mange børn og unge modtager i dag lommepenge fast én gang om måneden. Dem, der ikke gør det, får sandsynligvis penge efter behov fra deres forældre. Dette bekræftes af analysefirmaet YouGov, som har foretaget en undersøgelse for Nordea.
Men selvom forældre giver lommepenge med bedste intentioner, kan det være en direkte vej til "Luksusfælden".
Det skriver TV 2
Økonomer frygter nemlig konsekvensen af den venlige 'service' fra forældre og kalder det en 'bjørnetjeneste'
"Hvis børn og unge ikke lærer at styre deres økonomi, kan de ende i 'Luksusfælden'-kategorien, hvor de senere i livet bruger over evne og ender i betydelig gæld," påpeger forbrugerøkonom i Nordea, Ida Marie Moesby.
Sådan giver forældre i Danmark lommepenge
YouGov har udført en undersøgelse for Nordea, hvor 1001 repræsentativt udvalgte forældre til børn mellem 6-17 år blev spurgt om, hvor meget og hvordan de giver lommepenge til deres børn.
Undersøgelsen viste, at næsten to tredjedele af børn i alderen 6-8 år, og cirka fire ud af fem børn fra 8 år og opad modtager penge fra deres forældre. Undersøgelsen viser også, at beløbet stiger i takt med barnets alder.
Et barn på 6 år får for eksempelvis, i gennemsnit, 110 kroner om måneden, mens en 17-årig modtager omkring 600 kroner. Dog tegner disse tal sig ikke et reelt billede af virkeligheden , da hver tredje barn ikke får et fast beløb, men i stedet får penge efter behov, og her kan definitionen på "behov" variere.
Det er blevet for nemt
Den digitale udvikling inden for økonomi og betalingsoverførsler gør det nemmere for børn at anmode om penge og for forældre at sende dem. Dette gør det samtidig svært for forældrene at holde styr på, hvor mange penge de faktisk giver deres børn.
Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef hos Danske Bank og forfatter til bogen 'Giv dit barn gode pengevaner', forklarer, at børn og unge ikke lærer, at penge kun kan bruges én gang, som når man håndterer kontanter. I stedet opstår der en opfattelse af, at mor og far bare overfører penge, så snart der er behov, og at penge altid er tilgængelige.
Derfor er det en fordel med mindre og faste beløb, så børn og unge selv får erfaring med og forstår pengenes værdi. Hvis pungen er tom, så er den tom.
At kunne spare op, ikke have råd, eller måske fortryde et køb, er derfor vigtig læring. Desuden er prioritere nødvendigt for at kunne fungere i samfundet og begå sig på en sund måde.
Ifølge Anne Juel Jørgensen og Ida Marie Moesby fra Nordea bliver manglen på økonomisk forståelse ofte tydelig, når barnet flytter hjemmefra og skal klare sig på en lærlinge- eller elevløn, SU eller andre sociale ydelser. Her er budgettet strammere, og der er faste udgifter, der skal betales. Uden en forståelse for at prioritere og disponere over sine penge, kan den eneste mulighed synes at være at låne - gennem for eksempelvis kviklån, til sit forbrug, hvilket er en farlig vej at bevæge sig ned ad, da det kan ende i en 'luksusfælde'.
