Rasmus Rask Rønnow
Mindre lugning, færre ture med vandkanden og en køkkenhave, der passer mere sig selv. Ifølge planteskoleejer Aiah Noack kan gamle dyrkningsmetoder gøre haven både mere frodig og langt lettere at holde.
Der findes ikke én håndbog til, hvordan din køkkenhave bliver bedst.
Har du mod på at prøve noget nyt, kan du hente inspiration i metoder, som mennesker har brugt i generationer.
Her kommer begrebet ‘permakultur’ ind i billedet. Det er jordnært, praktisk og ikke særlig kompliceret.
Tanken er, at haven i højere grad skal passe sig selv.
Ifølge DR kan tre konkrete greb gøre køkkenhaven både lettere at passe og mere levende.
En gammeldags dyrkningsmetode
Permakultur bygger på dyrkningsprincipper, hvor naturen i højere grad får lov til at arbejde med.
Metoden blev udviklet som et alternativ til det intensive landbrug og handler blandt andet om at dyrke flerårige planter, beskytte jorden og genbruge havens egne materialer.
Ifølge DR arbejder man i permakultur med så lidt forstyrrelse af jorden som muligt.
Målet er at skabe et mere selvkørende system, hvor jorden holder bedre på fugt og næring, samtidig med at behovet for lugning, gødning og vanding bliver mindre.
Planteskoleejer Aiah Noack fortæller til DR, at metoderne i høj grad bygger på erfaringer fra tidligere generationers dyrkning af jorden.
Brug halm
Ifølge planteskoleejer Aiah Noack, der medvirker i DR-podcasten Signes Have, kan man dyrke grøntsager direkte oven på jorden med et tykt lag halm omkring planterne.
Først slås græsset kort. Det afklippede græs bliver liggende som næring. Derefter sættes for eksempel kartofler eller squash, så planterne har kontakt med jorden.
Til sidst dækkes området med cirka 25 centimeter halm.
Aiah Noack formulerer det meget enkelt.
“Man kan dyrke alt i halm”.
Halm holder ukrudt nede, beskytter jorden og mindsker behovet for vanding. Samtidig bliver laget langsomt omsat og giver ny næring.
Lav et hævet bed
Et andet råd er at lave et hævet bed med grene, stammer og haveaffald i bunden.
Metoden kaldes et ‘hügelbed’ og kræver mere arbejde i starten. Til gengæld kan bedet ifølge Aiah Noack fungere i mange år.
Man graver et hul, fylder det med træ, kviste og andet organisk materiale og lægger derefter jord, blade, kompost eller græsafklip ovenpå.
Når bedet har sat sig, er det klar til at blive plantet til.
Pointen er, at træet i bunden holder på vandet som en svamp. Om vinteren suger det fugt til sig, og om sommeren afgiver det vand til planterne.
Det gør bedet mere robust, når tørre perioder rammer.
Lav en spiral
Det tredje råd handler om krydderurter.
Her kan man bygge en lille spiral af jord, sten eller træ, så urterne får forskellige forhold på samme sted.
Urter, der gerne vil have mere fugt, plantes længere nede. Urter, der trives bedst tørt og varmt, får plads længere oppe og mod solen.
På den måde kan purløg, persille, timian, oregano, salvie og rosmarin lettere trives side om side.
For Aiah Noack handler permakultur også om at bruge havens egne ressourcer.
“Der findes ikke noget affald i en have, og det skal aldrig køres væk. Det skal blive her og blive til den nye gødning, den nye forsyning.”
Du kan læse mere om Aiah Noacks råd i DR’s artikel.
