Det starter med en bunke pap, du alligevel skulle smide ud.
Men for din have kan det blive et lille mirakel.
Eksperter anbefaler nu, at du griber fat i dine brugte papkasser og lægger dem direkte i bedet – og timingen kunne ikke være bedre.
Hvis du gør det nu, inden sommervarmen for alvor sætter ind, kan du se frem til færre ukrudtsproblemer og sundere jord.
Ifølge haveeksperten Aaron Steil stopper pap nemlig sollyset fra at nå ukrudtet, så det ikke får en chance for at vokse.
Og som bonus begynder pappet langsomt at nedbrydes, så det samtidig giver næring til jorden.
"Pap er rigtig godt til at fjerne eksisterende beplantning, når du vil anlægge et nyt havebed," udtaler han ifølge mediet Express.
Vil du skjule pappet, kan du lægge et lag muld eller kompost ovenpå – det gør ikke bare haven pænere, men hjælper også med at få pappet til at nedbrydes hurtigere og frigive kulstof til jorden.
Det giver dig en rigere muld og gladere planter.
Tricket fungerer også fantastisk, hvis du er i gang med at etablere nye bede.
Du skal blot lægge pap ud, gennemvæde det, og så dække med jord eller kompost.
Det hele får en flyvende start – uden brug af kemi eller dyrt udstyr.
Det er vigtigt, at du undgår blankt eller voksbehandlet pap, som kan indeholde stoffer, der skader planterne. Gå i stedet efter det brune, rå pap – og husk at fjerne hæfteklammer.
Så næste gang du står med en bunke pap, så drop genbrugscontaineren og giv din have et boost i stedet.