Pas på: Dit foderbræt dræber fuglene

Af: Anna Hartz

|

15/10/2024

Have
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dit foderbræt kan gøre mere skade end gavn

Lige nu læser andre også

Fodring af havens fugle kan være en hyggelig aktivitet, især i vintermånederne, hvor fuglene har brug for ekstra energi.

Men ifølge Dyrenes Beskyttelse kan det traditionelle fuglehus med foderbræt være skadeligt for fuglene, det skriver Idenyt.

Biolog Michael Carlsen forklarer, at mange fugle benytter det samme foderbræt, hvilket kan føre til afføring i maden. Dette øger risikoen for smitte af sygdomme mellem fuglene.

"Hygiejne er lige så vigtigt for fuglene som for os mennesker. Vi ville jo aldrig skylle vores tallerkener i toilettet," siger Michael Carlsen og opfordrer derfor til at vælge en foderautomat i stedet for et foderbræt.

Han fremhæver, at en god foderautomat holder maden adskilt fra skidt, og at det er vigtigt at undgå automater med trug i bunden, hvor afføring kan samle sig.

Carlsen anbefaler også at undgå de klassiske mejsekugler fra supermarkederne, som ofte indeholder frø af lav næringsværdi og er pakket ind i plastiknet.

I stedet kan man lave sine egne fedtkogler ved at fylde kogler med en blanding af fedt og havregryn.

De hjemmelavede fedtkogler kan hænges op i træer eller buske, hvilket er en sikker og sundere løsning for fuglene.

Hvis du opdager en død eller syg fugl i haven, råder Statens Serum Institut til, at du straks stopper med at fodre og sørger for at rengøre foderpladserne grundigt.

Ved at tage disse forholdsregler kan du sikre en sund og sikker fodring af havens fugle.

Anbefalet til dig