Tomater er en populær fødevare for mange mennesker og af samme grund, er der også mange der forsøger sig med at dyrke dem selv. I denne forbindelse er der nogle ting, som man kan være opmærksom på for at få det bedste mulige udkom. At sørge for den rette afstand mellem tomatplanterne kan virke som et simpelt råd, men det har stor betydning for din høst.
Det skriver det canadiske medie Better Homes & Gardens.
Den optimale afstand mellem tomatplanterne afhænger af typen af tomatplanter, som du dyrker. Her skelner man imellem determinate og indeterminate tomatplanter.
Determinate tomater er mere kompakte og stopper med at vokse, når de når en bestemt højde. De sætter frugt over en kort periode, og derfor behøver de ikke så meget plads – omkring 60 til 75 cm mellem hver plante er passende. Det er dog vigtigt ikke at plante dem for tæt, da det kan føre til sygdomme og et lavere udbytte.
Indeterminate tomater fortsætter med at vokse og bære frugt hele sæsonen. De har brug for mere plads for at undgå sygdomme. Ved at bruge stativer til disse planter kan man kontrollere væksten og holde dem sundere. Hvis du planter på denne måde bør der være omkring 75 til 90 cm mellem hver plante.
Hvis du vælger at lade indeterminate tomater vokse naturligt uden støtte, skal de i stedet plantes mindst 120 cm fra hinanden for at give plads til deres brede vækst.
Husk også at give tilstrækkelig plads mellem rækkerne, typisk omkring 120 cm, for at gøre det nemt at høste og sikre god luftcirkulation omkring planterne. For indeterminate sorter, der ikke er støttet af stativer, bør afstanden mellem rækkerne være mindst 180 cm.
Du kan bruge et målebånd for at sikre den korrekte afstand mellem planterne, så du undgår at plante dem for tæt.