Hvis du har haft problemer med snegle eller fluer i dine planter, er du ikke alene.
Skadedyrene elsker fugtige haver og mørke hjørner – og de kan ødelægge dine blomster og grøntsager på rekordtid.
Men nu viser det sig, at løsningen muligvis allerede ligger i dit køkken – og koster under en femmer.
Hjemmelavet middel virker mod flere skadedyr
En ny dille spreder sig blandt haveejere, og den kommer fra TikTok.
En nybegynder i havearbejde delte en video, hvor hun viser, hvordan hendes svigerfar foreslog en simpel opskrift med hvidløg for at skræmme skadedyrene væk.
Ifølge hende selv er det både billigt og miljøvenligt: Hak hvidløg til en fin pasta, fyld det i en sprayflaske med vand og sprøjt direkte på planterne.
Det skriver mediet Express.
Hvidløg virker nemlig naturligt afskrækkende på både fluer og snegle – og det kan bruges på de fleste planter uden skade.
Haveeksperter bakker op
Også hos Gardener’s World anbefaler man hvidløg som et alternativ til kemiske midler.
Deres opskrift lyder på to hele hvidløg, som koges i to liter vand og moses.
Væsken sies og fortyndes med fem liter vand, og derefter sprayes eller vandes planterne én gang om ugen.
Effekten forbedres, hvis behandlingen gentages efter regn. Ifølge eksperterne er det vigtigt at være konsekvent for at holde skadedyrene væk.
Andre metoder
Chili, opvaskemiddel og barrierer med halm eller træflis nævnes også som alternativer.
Nogle planter som tagetes og basilikum virker desuden naturligt frastødende på udvalgte insekter.