Byens børn fejrer kulturen på Nikolai Gården

I Byen
Leg, kreativitet og samvær bliver omdrejningspunktet fredag i Nicolai Gården. Foto: Kolding Kommune
Der er lagt op til en formiddag fyldt med kreativitet, leg, sang og musik, når Nicolai for børn og BørneDesign på Tværs holder kulturfest for børnene i Kolding Kommunes daginstitutioner.

Lige nu læser andre også

Fredag d. 23. august fra 9 - 12 kommer Nicolai Gården til at emme af liv, leg og børnestemmer, når BørneDesign på Tværs og Nicolai for børn inviterer Kolding Kommunes daginstitutioner til Børnenes Kulturfest som en forsmag på kulturnatten – med det overordnede teme ”Flyt dig”.

I Nicolai Gården kommer alle sanser på spil, og der bliver rig mulighed for at eksperimentere og lege både alene og i fællesskabet og på tværs af alder: små og store – voksne og børn.

Derudover bliver gården fyldt med musik, sang og meget mere.

"Hvert år glæder jeg mig til Børnenes Kulturfest," siger kulturformidler i Nicolai for børn, Kristina Høier og fortsætter:

"Det er skønt at se gården blive fyldt med glade børn, der får lov til at fordybe sig i kreativitet, leg og det at være fælles om en oplevelse."

 

Anbefalet til dig